DanskHaandværkerStat_I
178 deles heldig i at behandle Benbrud. Naar nogen kom til Skade paa denne Maade, var Henrichsens Navn i alle Munde. Han var agtet og yndet som en nyt tig Borger, som en fortjent Videnskabsmand. Hvor han kom, kom en hædret Mand, hvor han sad, blev der et Hæderssted. Hvem var denne Henrichsen? Herre Gud! en Amtsbarber, der boede i det lille Hus, i Nr. 1 ved Holmens Kirke; han havde Barberstue og et æret Navn.« »Amtschirurgerne examineres ligesom andre Chirurger, de kunne tage i Kur hvad Patient det skal være; de gøre legale Obduktions-Forretninger. Hvor er den væsentlige Forskel. De have et Laug. Nu, det have Chirurgerne i London ogsaa. John Hunter er Laugsmester. Percival Pott var Laugsmester.« Amtskirurgerne var næsten alle i Tidens Løb Oldermænd i Lauget. Det er sik kert rigtigt, som det flere Steder ses fremhævet, at Datidens Barberstillinger var indbringende i pekuniær Henseende og ofte bragte deres Indehaver betyde lig Formue. I Aaret 1740 udstedtes en Anordning, hvorved Amtskirurgerne forpligtedes til at overvære Sessionerne for Landmilitsen, der afholdtes to Gange om Aaret. Oldermanden skulde til hver Session udpege en Amtsmester til at give Møde. Amtet var ikke tilfreds med denne nye Ordning, at Medlemmerne skulde fun gere som Sessionskirurger, navnlig ikke fordi denne Bestilling var ulønnet, hvor for der ogsaa fra Amtets Side fremsendes Klage herover til Myndighederne, men uden Besultat. Imidlertid er det nu paa Held med Barberkirurg-Institutionen, fordi Svendene ogsaa efter Læretiden ikke kunde finde Anvendelse for deres Færdigheder andre Steder end hos Barbererne og Regimentskirurgerne. Men Amtsautoriteten staar dog stadig usvækket; det laa fremdeles i Amtets Hæn der at ind- og udskrive Lærlinge. Nu indtræfler der imidlertid dette, at Kirurgisk Akademi oprettes i 1785. Ved Oprettelsen af Akademiet sker der en Adskillelse af Kirurger og Barberer, hvor ved den 300-aarige Forbindelse mellem Lægevidenskab og Barberhaandværket brister. I Forordningen om Akademiets Oprettelse siges det, at »ved et Barber- amts Rettighed skal i det højeste Frihed til at aarelade, trække Tænder ud og sætte Klyster, være forbundet; men hvo, som fra denne Forordnings Bekendt gørelses Dato af vil købe sig en saadan Amtsrettighed og tillige udøve Kirur gien, skal først af Akademiet være prøvet, erkendt dygtig hertil og forsynet med det sædvanlige Testimonio, hvilket Testimonium ogsaa berettiger ham til fri Udøvelse af medicinsk og chirurgisk Praxis, uden at besidde et Barberamts Rettighed.« Naturligvis reagerede Amtet herimod og klagede til Kongen. Laugets Klage toges til Følge, og det hidtidige Forhold bevaredes med Hensyn til Bestemmel sen om, at det ikke mere skulde være nødvendigt at købe et Barberamt for at kunne udøve Lægepraksis. I 1803 oprettedes saa ved kongelig Resolution et medicinsk-kirurgisk Sund hedskollegium, hvorunder alt vedrørende Medicinalvæsenet henførtes, og Bar- beramtet, der igennem de sidste 67 Aar havde henhørt under det medicinske Falkutet, det anatomisk kirurgiske Theater og det kirurgiske Akademi, kom nu ved den ny Ordning ind under Sundhedskollegiets Overherredømme.
Made with FlippingBook