DanskHaandværkerStat_I

174 livt, men i Laugsartiklerne af 1668 og i de senere af 1684 fastsattes disse Be­ stemmelser i Form af Lov. I Aaret 1668 beskikker Frederik den Tredie Gaspar Kollichen tilStadslæge ogpaalægger ham at være til Stede og overvære Eksa­ minationen af de nyeMestre, som indstiller sig til Eksamen i Barberamtet, lige­ som han ogsaa skal paase, at Bartskærerne ikke gør Indgreb i de medicinske Lægers Praksis. Stærkt begrænset var det Omraade, paa hvilket Bartskærerne havde Bet til at forordne og indgive Medicin. Ved Medicinalordningen af 1672 maa de saaledes til indvendig Brug kun anvende Saardrikke, Afkog mod Syfdis,

»Gurglevand og hvad egentlig til Chirurgi hen­ hører«, hvorimod de skal afholde sig fra Til­ beredelsen og Tildelingen af alle andre Mid­ ler, f. Eks. Afførings-, Bræk-, Bryst- og Stoppe­ midler m. il., og Saardrikke maatte de endda nu kun anvendes efter en medicinsk Læges Baad og Ansvar. Imidlertid er Tiden nu inde til, at det Of­ fentlige træder til for at hjælpe Bartskærerne til et bedre Grundlag for deres kirurgiske Ar­ bejde. I Aaret 1645 oprettede Simon Paulli Anatomikammeret, hvor han holdt anatomi­ ske Forelæsninger, hvortil Bartskærerne fik Adgang, navnlig de ældre af disse. Paulli fik ogsaa tilforordnet en Medhjælper, en Barber, »der skulde dissekere og vise alle de Haand- greb, som til Bartskærerembedet hører«. De anatomiske Kundskaber, Barbererne herved erhvervede sig, blev selvfølgelig af stor Betyd­

ning saavel for den enkelte som for Faget, og denne Adgang til at erhverve sig anatomiske Kundskaber udvidedes yderligere ved, at der stilledes Lig til Baa- dighed til fortsat anatomisk Studium. Endelig — hvad der ogsaa virkede hel­ digt og opbyggende — krævede Beskriptet af 27. Juli 1708 — der rettedes til samtlige Amtmænd og Magistrater i Landet — at det nøje skulde paases, at Bartskærerne i de paagældende Købstæder ikke »nogen til Læredreng paa Bar- berkonsten antager og lader indskrive førend han kan læse og skrive Dansk, Tysk og Latin og nogenledes forstaa de gemene Gloser Chirurgien vedkom­ mende, paa det de kunde blive desmere beqvemme til saadan en fornøden Vi­ denskab at lære«. Barberamtet havde dog ogsaa selv taget Initiativet til en forbedret Uddan­ nelse af Anatomer ved at oprette et eget Anatomikammer, hvor Joh. de Buclx- wald foretog anatomiske og kirurgiske Demonstrationer, til hvilke han uden Betaling indbød alle »kunstelskende og studerende Kirurger«. Ved kgl. Anordning af 30. April 1736 oprettes det saakaldte Amphitheatrum anatomiciim et chirnrgicnm. Det var de to fra Bartskærernes Kreds udgaaede Mænd, Simon Criiger og I. A. Mensing, som gennemførte dette, der kom til at indvarsle et ændret Grundlag for Kirurgernes'Uddannelse. Hensigten med denne Anstalts Oprettelse var at skaffe »erfarne og dygtige Chirurgi til Undersaatter- nes samt Armeens Fornødenhed til Lands og Vands«, og for at dette kunde op-