DanskHaandværkerStat_I

171 Retten til at udføie Forbinding af alle friske Saar. Af hvad der i denne Hen­ seende findes bevaret fra de forskellige Landsdele ser man, at der ligefrem blev lagt Vægt paa ad denne Vej at skaffe Kirurger til Brug for Flaaden. Senere hen, i Løbet af det 16. Aarhundrede ser man da ogsaa, at der ansættes Bart- skærer ved Holmen, hvis Opgave det sikkert tillige har været at behandle det faste Mandskab i Sygdomstilfælde som ogsaa de fra Søen indbragte Saarede. Den 4. Oktober 1575 fik Christoffer Bartskær, Borger i København, af Frede­ rik den Anden Brev paa at være Bartskær »paa vore Fiskerlejer udi Marstrand og paa Falsterbo og der for nogen anden have det første Bond paa alle hvis Saar og Skader, der kan falde«. Senere fulgte andre Beskikkelser af lignende Art. Under Syvaarskrigen fra 1563—70 udgik der hvert Aar kongelig Befaling til Købstæderne om at stille Bartskærere til Kongens Skibe. I Laugsskraaen fra 1577 tillægges der Bartskærernes Oldermænd samt nogle Amtsmestre i For­ ening med en medicinsk Doktor Tilsynsforpligtelse med de Medicinalvarer, som Kvaksalverne og de omrejsende Landfarere brugte og udbød til Salg. Dette var jo ogsaa en Anerkendelse fra de offentlige Myndigheders Side af Bartskæ- rerne og deeres Virksomhed. En hel anden Ting er det, om Bartskærerne selv var glade for den Virksomhed, der her paanødtes dem fra oven, da denne For­ ening med kirurgisk Virksomhed ikke gav nogen almindelig Anerkendelse, tværtimod. Bartskærerne stod saaledes ombord i Skibene i Rang med de lavest- staaende Underofficerer som Pibere og Trommeslagere, og med Hensyn til al­ mindelig Anseelse indenfor Samfundet var denne ej heller stort bevendt. De medicinske Læger fandt det jo under deres Værdighed at give sig af med Ki­ rurgien, og ved forskellige Lejligheder greb de ind for at stille Bartskæreren og hans Kure i Gabestokken. Imidlertid indleder Helsingør-Bartskærernes Skraa fra 1603 en ny Tid, idet den fordrer, at de Svende, der skal forestaa en Enkes »Værksted«, skulde eksa­ mineres om de findes saa forfarne, at de noget Værksted kunde forestaa, paa det Enken eller hendes Patienter for deres Uskikkeligheds Skyld ikke skulde blive forsømt. Denne Eksamination havde naturligvis til Formaal at prøve Svendenes kirurgiske Færdigheder, og det er den første officielle Prøve, der hermed etableres. Bartskærerne ansattes nu ogsaa som Læger ved Stiftelser og ved Arbejds- og Straffeanstalter, men efterhaanden, som man kommer længere ind i det 17. Aarhundrede, fremstaar der flere og flere Medicinere, og Bartskærerne kom­ mer, navnlig ved de offentlige Anstalter, til at staa som de underordnede, navn­ lig ved Behandlingen af indvortes Sygdomme og ved Forordningen af Medicin. I 1619 var der jo ogsaa udkommet en Forordning, der i 1645 udvidedes til at omfatte hele Landet, hvorefter det forbødes Apotekere, Bartskærere, Kemister, Okultister, Broksnidere, Kvaksalvere og »adskillige Empirici« at forordne Læge­ midler for indvendige Sygdomme, og Bartskærerne maatte heller ikke nu mere forordne Saardrikke for »Fald, Slag og Saar« uden at have raadspurgt en Læge. Denne Indskrænkning i Bartskærernes Lægerettighed skærpedes yderligere i 1629 i en Forordning om Visitats paa Apotekerne, hvori der paalægges P io- fessorerne og de medicinske Læger at have Indseende med, at Baitskæieme ikke forgriber sig med at indgive Medicin. Men sker der paa dette Tidspunkt saadanne Indskrænkninger i Bartskærernes Ret til at behandle medicinske Syg