DanmarksLaereHojskole_1856-1906

62

Schiødte altid følte sig i Taknemlighedsgæld til ham. Men hertil svarede det, at Monrad i 1856 som Overskoledirektør kaldte den højt begavede Entomolog til en betydningsfuld Virksomhed, idet han valgte ham til Lærer for »de fortrinlige Seminarister« og i den An­ ledning foretog det i og for sig mærkelige Skridt: at gøre hans Spe­ ciale til et særligt Fag paa Monradistkursus’et. Oprindelig havde Schiødte nemlig alene Entomologi med Mon­ radisterne. Timerne i den øvrige Zoologi overdroges til Docent Dr. C. F. L u t k e n . C h ristian F re d e rik L utken , f. i Sorø 4. Okt. 1827, Student 1884, blev i Krigen 1848— 50 Prem ierløjtnant, 1852 Assistent v. Universitetets Zool. Musæum , 1853 Mag. sc., 1857 Dr. phil., 1882 Bestyrer a f Musæets Hvirveldyrafdeling, 1885— 99 Professor i Zoologi, Medlem af Vidensk. Selsk. 1870, B. af Dbg. 1880, Dbm . 1891; død 6. Febr. 1901. Foruden en om fattende videnskabelig Litteratur, særlig over Pighudede og Fisk, har L. udgivet et System af zoologiske Læ rebøger og derved haft stor Betyd­ ning for Skoleverdenen, ligesom han h ar virket meget for populæ re naturhistoriske Skildringer. Biogr. Leks. X, 547. Lutken kom snart i Uenighed med Monrad og Fjord. Han eksa­ minerede endnu 1ste Hold Monradister ved Afgangsprøven i Marts 1859 — som Følge heraf opførtes i Afgangsbeviserne Zoologi og Entomologi som helt forskellige Fag — ; men da havde Schiødte allerede overtaget hele Zoologiundervisningen med det 2det Mon- radisthold, og fra nu af havde han den liele Vejledning i de zoolo­ giske Fag. Dog opførtes Entomologi bestandig som særligt Fag ved Siden af Zoologi, men ved Afgangsprøven gaves der fælles Karakter for begge Discipliner. Undervisningen foregik paa det kgl. natur­ historiske Musæum og, efter dettes Sammensmeltning med Universi­ tetets zoologiske Samlinger, paa Zoologisk Musæum, for en stor Del dog ogsaa i Schiødtes landlige Hjem ved Ladegaardsaaen, hvor hans store Insektsamling stod til Raadighed, i de senere Aar delvis paa Landbohøjskolen (jfr. S. 56). Schiødte var en overordenlig samvittighedsfuld Lærer. »Under­ visningsvirksomheden var ham en Prøve paa hans egen videnskabe­ lige Status«. Qui éléve s’éléve, var et Ord, han ofte havde paa Læberne, Han brugte ikke nogen Lærebog, men nøjedes med at diktere en lille Systematik og lagde for øvrigt selve de zoologiske Genstande til Grund for Undervisningen. Kundskab var ham ikke det væsenlige, men Indsigt. Det gjaldt derfor altid om at iagttage , og han vilde helst, at man for at skærpe Iagttagelsen tegnede, hvad man saa; selv var han som bekendt en Mester i zoologisk Tegning. Men, som allerede ovenfor antydet, Schiødte tog endnu videre Sigte: han vilde, at hans Elever gennem deres Syslen med Faget skulde vinde fremad i almindelig sjælelig Udvikling. Et Indblik i Videnskabens Værksted skulde ikke være over deres Kræfter. Han anerkendte heller ikke