DanmarksLaereHojskole_1856-1906

34

s e n s energiske Bestræbelser, i 1893 fik gode og rummelige Lokaler og derved foreløbig kom forud for de øvrige Afdelinger under Kursus­ institutionen. Kun Vinterkursus’et i Tegning førte en sygnende Til­ værelse. E t andet Skaar i al denne Fremgang var det, at Dansk- Ku rsus’et efter Professor H. V. Rasmussens Død (1891) ikke havde Ledere, der fuldt ud var Opgaven voksne; men efter at Forholdet var blevet paatalt i Rigsdagen, kom Kursus’et ind i et ny t Spor (1894). Ejendommeligt for det lille Tidsrum, vi her beskæftiger os med, er ogsaa Kursus-Tankens Udbredelse. Den videre Læreruddannelse forgrenes til ny Omraader, og ny Fo rme r opstaar jævnsides de gamle. 1894 paabegyndes nemlig Kursus f o r u n g e H ø j s k o l e l æ r e r e og F r i s k o l e l æ r e r k u r s u s med en Støtte af Kursuskontoen paa 2000 Kr. Det følgende Aar bevilgedes en særlig Sum, 6000 Kr., til de for­ skellige Højskolelærer-Kursus, og H ø j s k o l e f o l k e n e s U n i v e r s i ­ t e t s k u r s u s blev til. Dette var intet mindre end en Begivenhed i dansk Aandsliv. Efter Spænding i mere end en Menneskealder havde Højskolens og Universitetets Mænd endelig fundet Vej til hinanden. Med F inan saaret 1894—95 var Kursuskontoen naaet op til 92000 Kr. Naar man fra denne Sum drager de Beløb, som medgik til Undervisningsmidler (henv. 6000 Kr.), til Højskolelærerkursus (8000 Kr.) og til Borups Læreanstalt (2000 Kr.), vil man faa den Sum, der svarer til, hvad Lærerhøjskolen nu bruger, og den bliver henved Halvdelen af den Sum, der er tillagt Lærerhøjskolen i de senere Aar. Det vil hera f skønnes, at Lærerhøjskolens stærkeste Vækst falder i den halve Snes Aar, som nu fulgte. Men Begyndelsen var allerede gjort. Vel kom det etaarige Kursus endnu ikke ind i det Spor, der skulde gøre det til en hel og omfattende Læreanstalt; men Fag ræk ­ ken blev dog lidt udvidet. Og paa de korte Kursus voksede Del­ tagernes Tal fra omtr. 245 til omtr. 330. Disse Resultater opnaae- des ved, at der indførtes mere Økonomi med Hensyn til Stipen­ dier paa Aa rsku rsus’et og med Hensyn til Rejseunderstøttelser paa de korte Kursus. I begge Tilfælde var det Kritik i Folketings­ salen, der viste Vejen. Det var nemlig Aar, hvo r Kursusinstitu­ tionen ikke længer var omgivet af Tavshed. Den ene Taler efter den anden gav sit Bidrag til Drøftelsen, og i Finansudvalgets Værelse blev Kursusinstitutionens Fortid og Fremtidsmuligheder grundig gennemgaaede. Men Sympatien var kun for de korte Kursus; den anden Afdelings Tilværelse var derimod ha a rd t truet. Privat u d ­ talte en Folketingsmand senere, at Aarsku rsus’et blev reddet som en Brand af Ilden.