DanmarksLaereHojskole_1856-1906

204

især da mange hygiejniske Punkter endnu var meget omtvistelige. »Selv mange af Landets Læger vilde komme i en vanskelig Situation, hvis de skulde imødegaa de Indvendinger og Tvivl, der kan rejses imod en Del af de Paastande, der fremsættes, eller de Anvisninger, der gives i Dreyers Bog«. Fjord kritiserer dernæst flere af Bogens Udtalelser vedrørende Boligens Hygiejne. Men selv om Læreren kunde faa Indsigt nok, saa vilde Børn i 7-14 Aars Alderen ikke være modtagelige for en saadan Undervisning. Kan de endelig forstaa et eller andet af Faget, saa kan de dog ikke udføre det. De vil belære Fader og Moder og vil blive afviste som næsvise. »Mon det er heldigt uden Nødvendighed at aabne Børnenes Øje for Hjem­ mets Ufuldkommenheder, som de dog ikke kan afhjælpe?« Er det rigtigt at forlælle Børnene fra det fattige Hjem, at Rugbrød og Kartoller aldrig bør udgøre Hovedbestanddelen af Kosten, naar Forældrene væsenlig maa indskrænke sig til denne Føde? Eller at fortælle Børnene, at en hel Familie ikke maa sove i eet Værelse, naar Forældrene ikke kan skaffe større Lejlighed? »Det er ikke blot unyttigt, men skadeligt og haardt at drage saadanne Forhold frem for B ø r n e n e « . Staar Sagen saaledes, bør der heller ikke oprettes Kursus i Faget. Skal man have Fremgang i denne Sag, da gælder det om at faa de voksne i Tale. Men dette tilkommer Lægestanden, ikke Lærerstanden. Lægerne bør drage ud til Forsam lingshusene for at holde Foredrag og indlede Samtaler. Men uddanner man Lærere til Vejledere i Sundheds­ pleje, saa giver man dem »et Slags officielt Stempel som sagkyndige paa dette Omraade«. Men da Læren om Sundhed og Læren om Sygdom har saa mange Berøringspunkter, vil Læreren blive raadspurgt om Sygdoms­ tilfælde, og Følgen er, at der »fremstaar en Del Kvaksalvere med halvt officielt Stempel«. Fjord, der saaledes lielt havde stillet sig imod Sundheds- autoriteternes Forslag, gør dog følgende Tilføjelse til den sidste Ud­ talelse: »For saa vidt dette er blevet overvejet af Forslagsstillerne og fundet uden Betydning, ønsker jeg selvfølgelig ikke, at der paa dette Punkt skal tillægges mine Betænkeligheder nogen Vægt«. Efter Fjords Henstilling oprettedes der ganske vist ikke denne Gang Kursus i Sundhedslære. Men at man for øvrigt ikke var enig med Fjord i hans Betragtninger, fremgik deraf, at Ministeriet ved Bekendtgørelse af 6. April 1889 gjorde Kendskab til det menneskelige Legemes Bygning og Livsvirksomheder til Eksamensemne ved Skole­ lærereksamen, og dermed var der givet et Stød til Fremme af Kursus- spørgsmaalet. Hvorvel Fjords Modstand fremdeles var usvækket, blev den under disse Forhold forgæves. To Dage før denne Bekendtgørelse udgik havde »Det p æ d a ­ g o g i s k e S e l s k a b « ved sin Formand, Skoleinspektør A. Hoffmann, rettet en Henvendelse til Ministeriet, hvori det udtaltes, at der var et iøjnefaldende Misforhold i den Omstændighed, at der gaves saa mange Kursus i Kundskabsfagene, medens der ikke gaves den mindste