DanmarksLaereHojskole_1856-1906

182

aldrig trods det daglige Arbejds uhyre Omfang. Hvad der særlig gjorde ham skikket til at være Lærernes Vejleder, var hans store Begejstring for Modersmaalet og for dets bedste Litteratur, og det Fynd og den Livlighed, hvormed han kunde give sine Følelser Ud­ tryk. Han kunde være ensidig i sin Dom — Grundtvig undgik han helst at tale om — ; men hvor han ved Læsning og ved Sympati følte sig hjemme, der kunde han yde noget ypperligt; det gjaldt ikke blot Guldalderens Digtning, men ogsaa hans Behandling af enkelte Folkeviser, Anders Sørensen Vedel osv. Kunde Udtryksmaaden blive for liøjstemt, saa tvivlede man dog ikke paa, at Grundfølelsen var ægte nok. Derfor gjorde hans Undervisning ogsaa varigt Indtryk. Og med største Redebonhed stillede han sig til Kursusdeltagernes Raadighed, 0111 nogen af dem ønskede mere indgaaende at drøfte et Spørgsmaal. »Jeg har ganske god Evne til at føre en Samtale«, sagde han, og han havde Ret. Det var baade fornøjelige og frugtbringende Timer, han gav. Ved Festen i Anledning af hans 70 Aars Fødselsdag gav de Lærere, han i Aarenes Løb havde undervist, ham en Minde­ gave. Mellem dem var der Mænd som Højskoleforstander H. Rosen­ dal, Evald Tang Kristensen og Chr. Balling. Kursus’et strakte sig ligesom nu over 2 x 4 Uger. Der indførtes 2 og tilsidst 3 parallele Kursus, hvoraf et begyndte i Midten af Juli, et i Midten af August og et ind i September. I sine sidste Aar maatte Prof. Rasmussen overlade det ene af Holdene til Adjunkt Chk. Dorph (f. 27. Juli 1822 i Horsens, Adjunkt ved Haderslev lærde Skole, der­ næst Lærer ved Haderslev Læreres Skole i Kbhvn., død 27. Jan. 1900), i 1891 dog til Cand. philol. B. T. D ah l (S. 87). Disse Mænd blev ogsaa Rasmussens Efterfølgere. Begge var vel tjente Dansklærere; men de egnede sig mindre for denne Dansk*Undervisning og for Elever som dem, der flokkes til Feriekursus. Deltagernes Misnøje fandt Genlyd i Folketingssalen under Finanslovforhandlingerne i Be­ gyndelsen af 1894, og Ordføreren (Harald Holm) gjorde Henstilling til Ministeren 0111 Ændring. Kultusminister Goos lovede at undersøge Sagen1). Da havde imidlertid Adjunkt Dorph allerede anmodet om at slutte sin Kursusundervisning snarest muligt. B.T. Dahl vejledede endnu nogle indtil 1896, men som Vikar for den Mand, der nu var bleven Kursus’ets Leder, og efter hans Anvisninger. 1894 var nemlig Dr. phil. F. R ø n n in g (S. 108) beskikket til ikke blot at være Lærer ved de korte Dansk-Kursus, men tillige lede denne Afdeling. Undervisningen blev nu anlagt paa anden Maade. Den historiske Side kom stærkere frem, baade i Sprog og i Litteratur. Især fordybede man sig dog i selve Litteraturen. Allerede fra 1894

*) Rigsdagstid. 1893—94. Folket. Forh. Sp. 2223 f., 2208 ff.