DanmarksLaereHojskole_1856-1906

169

vilde Procenten vokse for folkeskolen og blive mindre for de øvrige Skolers Vedkommende. Det .bemærkes endvidere, at det forholdsvis høje Procenttal for Deltagere, der er »uden Skoleansættelse«, dels skyldes de mange ikke-stipendierede, der antages paa Tegnekursus, dels hidrører derfra, at de fleste, der faar Svømmekursus, antages, medens de er Deltagere i det etaarige Gymnastikkursus og som Følge deraf i Øjeblikket er uden Skoleansæltelse. Ligesom paa Aarskursus’et antages Deltagerne af Ministeriet efter Forstanderens Indstilling. Vedrørende de Afdelinger, der har de særlige Inspektører til Ledere, forhandler Forstanderen forinden med disse Ledere om, hvilke Ansøgere der bør indstilles. I de sidste Aar har Gymnastikinspektøren for de under ham hørende Kursus direkte gjort Indstilling til Ministeriet. Hvis Kursus’et helt eller delvis falder udenfor Ferien, maa de offenlig ansatte Lærere, der møder til Kursus, medbringe Vidnesbyrd om, at de har deres Vikarforhold i Orden. S t i p e n d i e t bestaar af D a g p e n g e og Re j s e h j æ l p , siden 1.904 1visse Fag Bo g l i j æ l p . Undertiden tilstaas der ustipendierede, uden­ bys Deltagere Rejsehjælp og Boghjælp. D a g p e n g e n e var oprindelig 1 Rdl. for hver Dag, Kursus’et varede. Da Kursuskontoen i 1876 forhøjedes, for at Stipendierne kunde gøres større, og Monradisterne rykkede op fra 500 til 600 Kr., havde det til Følge, at Deltagerne i de korte Kursus i Reglen fik 3 Kr. i Dagpenge. Fra 1888 sattes som Betingelse, at vedkommende Kursusdeltager var over 30 Aar og Familieforsørger; de andre fik 2 Kr. i Dagpenge. Af Hensyn til det stærkt voksende Ansøgertal sattes i 1898 Grænsen for højeste Dagpenge til det fyldte 32. Aar, i 1900 til det fyldte 35. Aar; for ugifte er Dagpengene 2 Kr. Herfra er undtaget de Kursus, som foregaar udenfor København; paa disse sættes Dagpengene oftest til 1 eller 11/2 Kr., efter hvad paagældende Skole, hvor Kursus’et afholdes, maa beregne sig for Udlæg til Føde osv. R e j s e g o d t g ø r e l s e n var ifølge Fjords Indberetning af 1866 fra 5 til 20 Rdl., alt efter vedkommendes Afstand fra Hovedstaden. Men disse Takster forhøjedes snart. Allerede 1868 fik Fjord Fuldmagt til i fornødent Fald at give enkelte Lærere et Tillæg af indtil 5 Rdl. ud over den til Rejsehjælp bevilgede Sum, og han benyttede ofte denne Fuldmagt. Vel vidste han, at Kursusdeltagerne derved ofte fik mere, end de brugte til Rejse; men han forsvarede den rigelige Beregning med de meget omtalte Ord, at Deltagerne kunde trænge til en ny H a t1). J) Ifølge P. Storgaard Pedersen (N. J. Fjord, S. 30 f.) skulde Udtalelsen oprindelig være brugt af Monrad i Folketinget i Anledning af Kritik over de rigelige Rejsepenge. I Rigsdagstidende findes der dog ikke noget saadant; Udtalelsen maatte altsaa hidrøre fra Finansudvalgets Møder eller være rent privat.