DanmarksLaereHojskole_1856-1906

165

kunde fremkalde Kursus i Modersmaalet, og med 1864 var derfor Tanken om et saadant Kursus skrinlagt. Først med 1870 opnaaede enkelte Lærere at faa Dansk-Kursus. Dette var selvfølgelig en Fejl, især da Undervisningen i Modersmaalet den Gang stod langt tilbage paa de fleste af Seminarierne. Men det varede længe, før Fjord atter indrømmede Skolens Hovedfag en Plads paa Kursus’et, og det skete endda kun under et ydre Tryk. Selv de, der skattede Fjords Ledelse af Kursusinstitutionen, kunde ikke være blinde for lians Ensidighed. Talende i saa Henseende er den korte Forhandling i 1872 -73 om Forøgelsen af Midler til korte Kursus. Ministeriet havde foreslaaet Kursuskonloens Forhøjelse med 4200 Rdl. til i alt 12000 Rdl. Det hedder nu i Folketingets F inans­ udvalgs Betænkning: »Udvalget, som erkender den Nytte, der er stiftet ved denne Bevilling, har intet imod den foreslaaede Forhøjelse, d o g p a a d e n B e t i n g e l s e , at d e r y d e s U n d e r s t ø t t e l s e fo r d e p a a g æ l d e n d e t il K u r s u s i a n d r e F a g en d d e s æ d v a n l i g e (saasom H i s t o r i e , D a n s k osv.), naar Omstændighederne maatte tale derfor«. End stærkere fremgaar dette rimelige Forlangende af de Ord, hvormed C hr . B e e g som Ordfører anbefaler Forhøjelsen: »Man er gaaet ind paa den ønskede Forhøjelse af dette Beløb i Er­ kendelse af den Omhu, hvormed det anvendes; men man har troet at maatte ønske, at de Udgifter, man havde til kortere Kursus for Lærere, ikke næsten udelukkende indskrænkedes til Sprog, Kemi og til Dels Sang, som det hidtil har været Tilfældet, men at der ogsaa medtages Kursus i Historie for dem, der er saaledes uddannede deri, at de kan have særlig Nytte af et Ophold i København, tor f. Eks. at søge Kildeskrifter til et bestemt Afsnit af vort Fædrelands og Nordens H i s t o r i e , og at der lige­ ledes maatte kunne blive Kursus i D a n sk « . Nogle Ord af T h o m a s N i e l s e n peger i samme Retning: Han glædede sig over Forhøjelsen; »thi om der end er sket et Fejl­ greb et eller andet Sled [hermed maa være sigtet særlig til Modersmaalets og Histories Udelukkelse af Fagrækken], hvad der jo aldrig vil kunne utidgaas, saa er det dog visst, at netop denne Bevilling bærer velsignelses- rige Frugter baade for Almueskolerne og ikke mindst for Højskolerne og maaske ogsaa for Borgerskolerne«1). De 3 foregaaende Aar havde der været afholdt Dansk-Kursus, men kun med 1—3 Deltagere. Nu steg Deltagernes Tal i 1873 og 1874, men naaede dog kun til 5 å 6. Til Trods for den Betingelse, Finanslovudvalget havde sat, gik den store Hovedmasse af Forhøjel­ sen fremdeles til de »sædvanlige« Fag, og først med 1880 gik Dansk- Kursus’et kendeligt frem. Og hvorledes gik det med H i s t o r i e , som endog var nævnt

J) Rigsdagst. 1872—73, Till. B, Sp. 265 f. Folket. Forh. Sp. 3075, 3091. Udhævel­ serne er af H. O.