DanmarksLaereHojskole_1856-1906

164

Det fremgaar af denne Oversigt, at A n s ø g e r t a l l e t , som i 1859 var 3 og i 1860 13, allerede 1865 er naaet op over 100, 1872 over 200, 1879 over 300, 1881 over 400, 1883 over 500 og i 1885 nær op imod de 700. Næste Aar daler det, men gaar saa atter op. 1893 bringer en Forhøjelse paa op imod 200, og det første Tusind er over­ skredet. Med 1900 er man over 1500, med 1904 et Stykke over 2000 og har dermed naaet Højdepunktet. De to sidste Aar (1905 og 1906) viser atter Nedgang. Det ses endvidere, at D e l t a g e r n e s T a l , som i 1859 var 3, 1860 11 og i Tiaaret 1861—70 gennemsnitlig 26—27, i 1871 gaar over 50, i 1879 over 100, i 1884 naar 200 (for derefter atter at dale lidt), i 1893 gaar langt over 300, i 1897 over 400 for dernæst at forøges med omtr. 100 hvert Aar. Allerede 1901 antoges 950, i 1905 op imod 1050, og vil man medregne dem, der har haft korte Instruktions­ kursus — i Slatistiken er de holdt udenfor —, har Tallet siden 1901 bestandig været 11—1200. Og dette samtidig med, at de statsunder- støttede korte Kursus, der ikke hører under Lærerhøjskolen — her­ under Kursus i Sløjd og Husflid, Højskolelærernes Kursus, Dansk Skoleforenings Kursus —, aarlig samler Hundrede og alter Hundrede Deltagere. F. Eks. uddannes der aarlig omtr. 100 Sløjdlærere ved Aksel Mikkelsens Kursus og o. 25 paa Askov, og Husflidsselskabet giver aarlig over 50 Lærere og Lærerinder Uddannelse. Danmark er til visse et Kursusland, og det skal ikke være sagt til dets For­ ringelse. Hvad F a g r æ k k e n angaar, vil man se, at den i mange Aar, hvor allerede Tallet af Ansøgere og Deltagere voksede stærkt, kun forøgedes meget lidt. Fagene var — og det kan ikke være nogen Til­ fældighed — væsenlig de s a mm e s o m p a a de M o n r a d s k e Ku r ­ s u s , saaledes at Kemi og F y s i k havde Forrangen. Dertil kom saa S a n g og Mu s i k og endelig G y m n a s t i k , hvor man dog i en lang Aarrække kun havde 1 å 2 Deltagere ad Gangen. Et saa ensidigt Fagvalg kan næppe have været et fuldgyldigt Udtryk for den danske Lærerstands Ønske. Det er Fjords Tanker, der her har givet sig Udslag, og han regulerede Strømmen ved Hjælp af Ministeriets Bekendtgørelse 0111 Kursus. Det hedder nemlig be­ standig, at »Købstadlærere, som maa undervise i Fag, hvori de ikke har nydt Undervisning paa Seminarierne [o: særlig T y s k og E n g e lsk ], samt Landsbylærere, som vil gøre deres Kundskaber, f. Eks. i F y s i k , K em i , S a n g e l l e r Mu s i k , frugtbringende ogsaa udenfor Skolen, fortrinsvis vil erholde Adgang til de for Skolelærere bestemte Kursus«. Ganske vist optræder D a n s k som Kursusfag 1861 og 1862, men kun for 3 Lærere paa Amrum og Før. Det var alene de forviklede Sprogforhold i Sønderjylland, der