DanmarksLaereHojskole_1856-1906

156

Retning kunde udrettes meget . . . . Da jeg ofte har hørt Antydninger af, at disse korte Kursus ikke kan have synderlig andet Udbytte, end at ved­ kommende Lærer kom ud at lufte sig lidt, men at selve den i en Maaned erhvervede Kundskab maatte blive saa overfladisk og løs, at den ikke kunde være til Gavn, og da denne Antagelse ligger overmaade nær for den, der ikke kender Indretningen af disse korte Kursus, maa jeg nær­ mere fremstille denne, saaledes som den nu efter flere Aars Erfaring er slaaet fast. Understøttelsen tildeles fortrinsvis Købstadlærere, der i flere Aar h a r u n d e r v i s t i det Fag, hvori de attraar Uddannelse; der tages ordenligvis kun e e t Fag ad Gangen, og Kursus’et afsluttes for dette Fags Vedkom­ mende i to paa hinanden følgende Sommerferier. Understøttelsen tildeles altsaa en erfaren Lærer, som har en Del Forkundskaber, der trænger til at klares og ordnes; han opholder sig her først i en Maaned og beskæf­ tiger sig udelukkende med et enkelt Fag under en kyndig Lærers Vejled­ ning; han rejser derpaa hjem, og i 11 Maaneder søger han at befæste hvad han har lært og forberede sig til Studiet i den paafølgende Sommer­ ferie . . . . Kursus’et varer saaledes ikke 2, men 13 Maaneder, og man vil se, at det er en alt andet end hurtig Uddannelse, naar en Lærer skulde gennemgaa Kursus i flere Fag. Man vil endvidere se, at der slet ikke er Tale om at give unge Seminarister en overfladisk Kundskab med Lejlighed til at tilbringe en behagelig Maaned i København; nej, man vil kun give en ældre Lærer en kraftig Haandsrækning og gøre ham til en mere brug­ bar Lærer end han alt er, Der stilles meget store Fordringer til ved­ kommendes Flid og Udholdenhed . . . . han maa arbejde saa meget, at det ofte hænder, at han ikke faar Tid til at se Københavns Mærkværdigheder, men bliver efter endt Kursus herovre nogle Dage for egen Regning for at se sig om . . . . Endelig har Ministeriet troet at burde tilstede saadanne Landsbyskolelærere Adgang, der ved Aftenskoler eller ved Sammenkomster med ældre og yngre har søgt at virke for gavnlig Kundskabs Udbredelse, og som ved deres Virksomhed har tildraget sig særlig Opmærksomhed. Iler er igen aldeles ikke Tale om unge Seminarister, men om modne Mænd, og det er ikke faa Lærere, der saaledes har virket med Uegen- nj^ttighed og Udholdenhed. En Skolelærer har f. Eks. læst en Del Kemi; han har følt sig saa tiltalt af, hvad han har læst, at han ikke har kunnet modstaa Fristelsen til at meddele andre af den erhvervede Kundskab; men han mærker snart, at hans Viden ikke strækker til . . . .; en anden er det gaaet ligesaa i Fysik . . . . det vil utvivlsomt indirekte kunne stifte Gavn, at Læreren i en Kreds, hvor han er kendt og nyder Tillid, kan fremstille en og anden Naturvidenskab . . . . Hvad Understøttelsen i Sang og Musik angaar, da tildeles den næsten udelukkende Lærere, der staar i Spidsen for Sangforeninger. — Det er en Selvfølge, at der ved en Under­ visning, hvor Personligheden, der benytter den, spiller en saa vigtig Rolle, kan ske hyppige Undtagelser fra de almengældende Regler. Ikke sjælden opnaar en Mand, der gør fortrinlig Brug af sine erhvervede Kundskaber, senere Understøttelse i en tredje Ferie; undertiden kan en Lærer være saa vel forberedt, at han kan ende sit Kursus i een Somm erferie; en anden ser sig maaske i Stand til at tage to Fag ad Gangen i to a tre Ferier. Det kommer paa den ene Side an paa at benytte Tiden saa godt som muligt, og paa den anden ikke at give Afkald paa Grundigheden. Om vedkommende derfor er i Stand til foruden sit Hovedfag at medtage