DanmarksLaereHojskole_1856-1906

105

1903 skaffede Kultusminister J. C. C h r i s t e n s e n Lærerhøjskolen dens B y g n i n g (S. 42). Derved fik Undervisningen og hele Livet paa det etaarige Kursus langt bedre Vilkaar. Skolekøkkenafdelingen var suspenderet i dette Aar, medens Køkken-Laboratoriet og de dertil hørende Lokaler indrettedes, og et Beløb anvendtes til den ledende Skolekøkkenlærerinde, for at hun ved en Studierejse i Amerika kunde gøre sig bekendt med den bedste Indretning af Skolekøkkener. Gym­ nastikafdelingen udvidedes lidt. Men af ny Fag kom kun eet til: V e j l e d n i n g i P r æ p a r e r i n g a f Dy r , for Deltagere i Zoologi-Kur- sus’et. Med 1904 kom efter Forstanderens Forslag 2 nye Fag til, nemlig R e l i g i o n s h i s t o r i e og S u n d h e d s l æ r e . Til det første bevilgedes en lille Sum; til det sidste havde man Midler, idet Astronomi-Kur- sus’et bortfaldt af Mangel paa Tilgang. Endvidere f o r ø g e d e s Geografi-Undervisningen (Bevilling: 160 Kr.) og Gymnastik-Undervis­ ningen, og for Gymnastikerne indrettedes der ved Gymnastikinspektør K. A. Knudsens Initiativ et Kursus i S v ø m n i n g . Skolekøkkenafde­ lingen traadte atter i Kraft og fik med de gunstigere Vilkaar meget forøget Undervisningstid. Endelig oprettedes ved Sanginspektørens Initiativ Kursus i d e n b e l g i s k - f i n s k e S a n g f o r m e l m e t o d e . 1905 forøgedes Fagrækken kun, for saa vidt som Fonetik-Under- visningen suppleredes med a lm. S p r o g h i s t o r i e . Gymnastikunder­ visningen blev lidt udvidet, men Svømmeundervisningen, der ikke fuldt ud førte til de ønskede Resultater, opgivet. Omstaaende findes en samlet Oversigt over F a g u d v i k l i n g e n p a a d e t e t a a r i g e K u r s u s 1889 — 1906. Tallene i Rubrikkerne betegner det ugenlige Timetal. Hvor Holdene er delte, medtages kun det ene af dem. K r is t ia n F r e d e r ik V il h e l m K r o m a n , f. i Maribo 29. Marts 1846, tog 1865 Skole­ lærereksamen (Jonstrup), Student 1869, tog Magisterkonferens i Filosofi 1874, Dr. phil. 1877 (»Den eksakte Videnskabs Indlæg i Problemet om Sjælens Eksistens«); udgav 1882 »Kortfattet Tænke- og Sjælelære«, der senere er kommet i flere større og mindre Udgaver, 1883 »Vor Naturerkendelse«, lønnet med Videnskabernes Selskabs Guldmedalje; 1884 Medlem af Selskabet; 1883 Docent og 1884 Professor ved Univer­ sitetet i Filosofi, snart tillige Docent i Pædagogik. 1886 udsendte K. sit baade æggende og vækkende Skrift »Om Maal og Midler for den højere Skoleundervisning«, der bragte en frisk Luftning over den pædagogiske Verden. Kultusminister Scavenius blev opmærksom paa Skriftets Tanker, og K. blev nu Ministeriets Konsulent i Skole­ sager (fratraadte 1899) og Medlem af Kommissionen for Skolelærereksamen; som saadan bidrog han til Skærpelsen af Kravene og forsvarede i en Pjece »Mandefaldet« imod de Angreb, som fremkom. Som Kroman underbygger sin Filosofi med Natur- A. Lærerne. P æ d a g o g ik : Professor, Dr. phil. K. K rom an , siden 1895.