DanmarksLaereHojskole_1856-1906
6 Da de andre Medlemmer af den store Skolekommission i 1814 foreslog Jon strup Seminarium udvidet, saa det blev en Læreanstalt for vordende Købstadlærere, blev denne Plan skarp t kritiseret af et enkelt Medlem, Grev C h r is t ia n D i t l e v F r e d e r i k R e v e n t l o w . Han vilde i Modsætning til de andre give udvalgte Seminarister fra alle Seminarier en Fortsættelsesuddannelse i København. Landboreformernes store Forkæmper, Skovbrugets fremsynede Talsmand, Skoleforbedringens ypperste Organisator er saaledes den, der først ha r givet Tanken om Lærernes Videreuddannelse b rugbar Form. I denne Sag maa Christian Reventlow nævnes ved Siden a f D. G. Monrad. To af vore største historiske Navne indleder saaledes Lærerhøjskolens Historie. Den Plan, Reventlow havde staaet saa ene med, var i Grund trækket den samme som den, Monrad fik gennemført 42 Aar senere. Tanken om Læreres Videreuddannelse træder første Gang frem i en Anmærkning til Seminarie-Lovforslaget, som forelagdes i Folke tinget December 1855. Det hedder nemlig her saa lede s*): »Det var oprindelig paatænkt at forøge dette Lovudkast med en Para graf af følgende Indhold: Der skal indrettes et Undervisningskursus i København i det Øjemed at give de fortrinligste a f dem, der har bestaaet Dimissions-Eksamen enten ved Seminarierne eller i København, for saa vidt en saadan samme Steds maatte blive indrettet for Privatister, en større Udvikling, navnlig ved at tilvejebringe Lærere, der kan fyldestgøre Købstædernes Tarv. I det Øjemed bevilges 5000 Rdl., hvoraf Halvdelen kan anvendes til Stipendier for dem, som deltager i samme Kursus. Intet Stipendium kan overstige 250 Rdl. om Aaret. I ikke faa Købstæder er det nemlig forbundet med store Vanskelig heder at faa fagkyndige Lærere i Tegning, Engelsk, Tysk, Matematik, Naturhistorie. Teologiske Kandidater kan ingenlunde altid afhjælpe dette Savn, og det vil i Reglen være uopnaaeligt at vinde for Købstædernes Skoler Mænd af anden videnskabelig Dannelse, At oprette et eget Semi narium, beregnet paa Købstæderne, vilde være forbundet med større Be kostninger, og det var i alt Fald ønskeligt, at dets Indretning kunde støtte sig paa Erfaringer, der vilde vindes ved Gennemførelsen af et saadant Forslag. Dersom det blev billiget, og Planen lykkedes, haabede man til lige at tilvejebringe den fornødne Lærerkraft for en videregaaende Under visning for Haandværks- og Handelslærlinge. Muligvis vilde ogsaa den af Lovgiveren i Anordningen for Købstæderne af 29. Juli 1874 § 74 udtalte Hensigt at tilvejebringe i Købstæderne en i det mindste forberedende Undervisning i Styrmandskunsten derved kunne opnaas, om end paa en noget anden Maade, ligesom ogsaa saadanne Lærere, der havde faaet Lej lighed til at gennemgaa et højere specielt derpaa beregnet Kursus, for mentlig fortrinlig vilde egne sig til Ansættelse ved højere Bondeskoler. Omendskønt der vel intet vilde være til Hinder for, at disse unge Mænd *) Tillæg til Rigsdagstidende, Lovforslag 1855, Sp. 233 ff. Optrykt i Rigsdagstidende 1894—95, Tillæg R, Sp. 301 ff.
Made with FlippingBook