DanmarksLaereHojskole_1856-1906

6 Da de andre Medlemmer af den store Skolekommission i 1814 foreslog Jon strup Seminarium udvidet, saa det blev en Læreanstalt for vordende Købstadlærere, blev denne Plan skarp t kritiseret af et enkelt Medlem, Grev C h r is t ia n D i t l e v F r e d e r i k R e v e n t l o w . Han vilde i Modsætning til de andre give udvalgte Seminarister fra alle Seminarier en Fortsættelsesuddannelse i København. Landboreformernes store Forkæmper, Skovbrugets fremsynede Talsmand, Skoleforbedringens ypperste Organisator er saaledes den, der først ha r givet Tanken om Lærernes Videreuddannelse b rugbar Form. I denne Sag maa Christian Reventlow nævnes ved Siden a f D. G. Monrad. To af vore største historiske Navne indleder saaledes Lærerhøjskolens Historie. Den Plan, Reventlow havde staaet saa ene med, var i Grund ­ trækket den samme som den, Monrad fik gennemført 42 Aar senere. Tanken om Læreres Videreuddannelse træder første Gang frem i en Anmærkning til Seminarie-Lovforslaget, som forelagdes i Folke­ tinget December 1855. Det hedder nemlig her saa lede s*): »Det var oprindelig paatænkt at forøge dette Lovudkast med en Para­ graf af følgende Indhold: Der skal indrettes et Undervisningskursus i København i det Øjemed at give de fortrinligste a f dem, der har bestaaet Dimissions-Eksamen enten ved Seminarierne eller i København, for saa vidt en saadan samme Steds maatte blive indrettet for Privatister, en større Udvikling, navnlig ved at tilvejebringe Lærere, der kan fyldestgøre Købstædernes Tarv. I det Øjemed bevilges 5000 Rdl., hvoraf Halvdelen kan anvendes til Stipendier for dem, som deltager i samme Kursus. Intet Stipendium kan overstige 250 Rdl. om Aaret. I ikke faa Købstæder er det nemlig forbundet med store Vanskelig­ heder at faa fagkyndige Lærere i Tegning, Engelsk, Tysk, Matematik, Naturhistorie. Teologiske Kandidater kan ingenlunde altid afhjælpe dette Savn, og det vil i Reglen være uopnaaeligt at vinde for Købstædernes Skoler Mænd af anden videnskabelig Dannelse, At oprette et eget Semi­ narium, beregnet paa Købstæderne, vilde være forbundet med større Be­ kostninger, og det var i alt Fald ønskeligt, at dets Indretning kunde støtte sig paa Erfaringer, der vilde vindes ved Gennemførelsen af et saadant Forslag. Dersom det blev billiget, og Planen lykkedes, haabede man til­ lige at tilvejebringe den fornødne Lærerkraft for en videregaaende Under­ visning for Haandværks- og Handelslærlinge. Muligvis vilde ogsaa den af Lovgiveren i Anordningen for Købstæderne af 29. Juli 1874 § 74 udtalte Hensigt at tilvejebringe i Købstæderne en i det mindste forberedende Undervisning i Styrmandskunsten derved kunne opnaas, om end paa en noget anden Maade, ligesom ogsaa saadanne Lærere, der havde faaet Lej­ lighed til at gennemgaa et højere specielt derpaa beregnet Kursus, for­ mentlig fortrinlig vilde egne sig til Ansættelse ved højere Bondeskoler. Omendskønt der vel intet vilde være til Hinder for, at disse unge Mænd *) Tillæg til Rigsdagstidende, Lovforslag 1855, Sp. 233 ff. Optrykt i Rigsdagstidende 1894—95, Tillæg R, Sp. 301 ff.