DanmarksGamleHovedstad

PR O SPE K T AF DEN ØSTRE DEL AF KO N G EN S NYTORV 1703 I Efter Stik af Fuchs ‘ Masius’ Ligprædiken over Feltm arschalløjtnant Grev Christian Gyldenløve, hvis Ligfærd 6. April 1703 frem stilles i Forgrunden. Til venstre i B illedet ses Thotts Palæ m ed den lige overfor liggende anselige Bindingsværksbygning, som i M idten af det 17. Aarhii: Gaarden havde Facade baade mod B redgade og St. Strandstræ de. D erefter Nyhavns H usrække, Kanalen og Charlottenborgs Facade, drede beboedes af den spanske G esandt Rebolledo og senere af Familien Collin. Ligtoget passerer forbi Statuen af C hristian V, C hristian G; "

PR O SPE K T AF DET Æ LD STE AMALIENBORG cruun- D et af Frederik III’s D ronning Sophia Amalia opførte Lystslot, som efter hende kaldtes Amalienborg, laa i den Firkant af Byens østre K varter, der begræ nses af B redgade, Frederiksgade, Amaliegade og Fredericiagade. D ets pragtfulde Have strakte sig indtil St. Anna Plads. D et ødelagdes 1689 ved den ulykkelige Ildebrand, der opstod i et lille ved Siden af Slottet opført T eater og kostede saa mange M ennesker Livet. Pladsen henlaa ubenyttet, indtil Frederik IV anlagde dér et stort H aveanlæ g og en M ønstringsplads; paa dets G rund rejste sig under Frederik V det nye Amalienborg K varter. ttter S,1K

PRO SPEK T AF SLOTS- OG BØRSPLAD SEN c. 1718 Efter Te8ning af Marselius. I Frederik IV ’s Tid undergik Slotspladsens sydligste Del betydelige Forandringer. Den store Kancellibygning opførtes paa Boldhusets og de næ rm estliggende G aardes G rund (D) og forbandtes med Slottet ved en Løngang (B). Over denne ses K unstkamm erbygningen (nu Rigsarkivet); 1721 — 1727 ombyggede Fr. IV Slottet og nedrev den gamle Kancelli­ bygning paa Slotspladsen.

21

20