DanmarksGamleHovedstad

IcaleLtes d en a f Chriftian J Y p a a Ha vjrnegrundeTi jforæ n In d se jlin g en t i l Tojhusb ass i­ n e t r y s te S dj le, g an hvilken var anbrag t en Sandstensji g ur,Jbrej'tittende L eda mecL S v a n e n .j)en jgæ rn ed esd /S 8 , da Grunden blev opmudret, og Jo lg tes til en Harm efte r H vift,

D A NM A RK S G A M L E

H O V E D S T A D

I P r o s p e k t e r F r a Middelalderens Slutning til Voldene Faldt af Dr.W A folierup

Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag Kl OBENHAVN OG KRISTIAN 1A

A n n o 1912»

o q A f f l o n Jj (X J!s\ ( f

V e d Valget af Prospekter er der taget væsentlig H ensyn til Frem stilling af Byperspektivet, saa- ledes som dette viser sig set fra Havnen og Chri­ stianshavn, fra Søerne og Valby Bakke, fra Byens Torve og Pladser. Prospekterne er ordnede kronologisk efter Aar- hundreder, for det 19de A arhundredes Vedkom ­ m ende tillige gruppevis, H avnebilleder for sig, Adgangsvejene til Staden for sig, Torve- og G ade­ billeder ligesaa. Fra m ange baade offentlige og private Sam linger er Stoffet hentet, og megen Im ødekom m enhed er vist ved Indsam lingen. De offentlige Sam linger ere : Det kongelige Bibliothek og W indings Sam ­ ling, N ationalm useet, R aadhussam lingen, Frede- riksborg-M useet, Rosenborg, K unstm useet. Pri­ vatsam linger: Etatsraad J. H egels, Prof., Dr. Schm iegelow s, G odsejer F. T uteins, Prof., U nder­ visningsinspektør S L.Tuxens, fra hvilken sidste b l.a. det kolorerede Resens Kort fra 1674 er laant til G engivelse. Ved Forklaringerne under Billederne har B ruuns København ydet Vejledning.

S. 1. L .4 f. n .: fo r Studiestræ de læ s Larslej- stræ de.

KØ BENHAVN — FO R LA G ST R Y K K E R IET

Gam melt Stik.

KØBENHAVN c. 1580

INDLEDNING TIL PROSPEKTERNE AF KØBENHAVN FRA 1536 TIL VOLDENE FALDT ø b e n h a v n s mægtige Udv ik ling fra Middelalderens Slutningstid, da den som en lille, men befæstet B y (med c. 4 å 5000 Indbyggere) udho ld t en haard Belejring, indtil hen imod 1870, da dens Aar- h u n d r e d e r gamle Vo lde jævnedes med Jo rd en for at skabe nye Udv ik lingsmu lighede r for dens Hund r e d tu s ind e r Indbyggere og bringe den nødvend ige Forbindelse til Veje med Forstæderne, er beskrevet i store og indholdsrige Væ rk e r og skal derfor he r kun skildres i Hoved trækkene, medens P r o s p e k t e r n e giver den klareste Illustration til Byens Vækst og U d ­ vikling gennem de tre A a rhund rede r. En Sammenligning mellem de Side 1— 4 gengivne P r o sp ek te r af København fra Aarene 1536, 1587 og 1596 og de to, Side 7 6— 79 af No rda l G rove og I. C. B r u u n udførte Billeder af København set fra Va lby B a k k e o gT r e k r o n e r 1853 og 1854 anskueliggør denne Udviklings Begynde lse og Afslutning, inden den nyeste Tids vældige F remsk rid t endnu har udslettet Spo rene af vor gamle Hoveds tads karakteristiske og maleriske U d ­ seende. Fra en ringe Land sby med tilliggende Havn havde København gennem Mid­ delalderens Aa rhund red e r, først som Bispestad senere som Kongestad, udviklet sig til at blive en efter T idens Fo rho ld velbefæstet By , Kongesæde, Orlogshavn, Un ive rsite tsby og driftig Handelsstad , hvis Borgere gik i Spidsen for Landets

KØBENHAVN , set fra den hollandske Flaade i H avnen 1658.

Efter Kopi af v. der Veldes Tegning paa Frederiksborg, udført af S. Rønne.

materielle og aandelige Udvikling. H e r faar Re fo rma tionen sit Hov edudg ang s ­ punk t, he r bliver Rege ringsmynd ighede rne s Sæde og hos dens Bo rge re og i dens H avn koncen tre re s Lande ts Hande l. Den s Be tydn ing viser sig i G reven s Fejde; først efter Københavns Indtagelse fæstnes Kongehuse ts Stilling og R e ­ formationens Sejr sikres. Ved M i d d e l a l d e r e n s S l u t n i n g havde København det Omfang, som den bevarede indtil Kristian I V ’s Tid. Den s Mu re strakte sig i en oval K reds fra Fæstn ingstaarnet i Vartov Gaard , hvorfra en M u r gik langs Løngangsstræde til V a ndkun s ten og Magstræde, hvo r der ligeledes fandtes et lille Taarn, langs Ve- stervoldgade til Ve ste rpo rt for E nd e n af Vestergade, derfra til det ska rpe H jø rn e ved St. Pede rs træde , hvo r endnu J e rm e r s Taa rne ts Ru in m inde r om det gamle Befæstningsanlæg, videre langs Nø rrevo ldgade til Nø rrepo rt, som laa for End en af Nø rregade , derfra skraat over mod nuvæ rende Gotersgade, langs denne til G rønnegade og derfra i skraa Re tn ing ned mod Øs te rpo rt for E nd en af Ø s te r ­ gade langs med nuv. Kongens N y t o r v til et H jø rne taa rn , som formentlig har ligget i nuv. Magasin du N o r d s Gaard , hvorfra Mu ren førtes et S tykk e imod Sydvest. — Befæstningen omk ring Slo tsho lmen dannede Forb inde lsen mellem Bybe fæstn ingsomk redsens to E n d e p u n k t e r og besky ttede Ind løbet til H avnen . Thi K ø b e n h a v n s g a m l e H a v n dannedes af det snævre Fa rvand mellem de mange Ho lm e (Slotsholmen, B reme rho lm , Ska rnho lmen ) og Sæ llandskysten og strakte sig fra Ind løbet ved nuv . Ho lm en s Kirke til hen imod Kompagn istræde og Snaregade, hvo r By en s ældste V e je rhu s laa. S tranden gik dengang højere op end nu, saa at de r var P lad s i H a vn e n til endog ret store Skibe. De t r e æ l d s t e P r o s p e k t e r (fra 1536 og 1587) viser os København i denne dens ældste Skikkelse. De er tagne dels fra den da b rede S t r ø m m e l l e m K ø b e n h a v n og A m a g e r , dels fra V a l b y B a k k e . Og med hvo r megen Re t Kun s tn e rn e alt dengang har valgt disse S tandpunk te r fremgaar deraf, at alle senere Aa rhund red e r s Tegnere lige til den nye re Tid har taget deres Stade de samme Steder, kun at Havs trøms stade t efterat Ch ristianshavn paa Ch ristian

v i

KØBENHAVN 1702, set fra C hristianshavns Vold.

Efter et Broderi Paa Rosenborg af jochum Wriede.

IV ’s B u d var du k k e t op af Vandet, flyttedes over til denne nye Staddel. Paa de fleste P r o sp ek te r af By en er det da d e l s Havne - og Kystpartiet i en Linie fra Slo tsho lmen til Øs te rpo rt og Kongens Ny to rv , senere til Toldboden, efterat H avn en havde faaet sin store Udv idelse og Flaadeanlæggene paa Nyho lm og F rede riksho lm vare byggede, d e l s B ym u r en e og Voldene fra Vartovs Hjørne- taarn til N ø r r ep o r t (siden Østerport), der fremstilles, med selve Byens H u s e og Kirkespir som Bagg rund . De t er ogsaa paa disse to P u n k te r , at By en s Udvik ling og Vækst ligesom kan føles paa Pu ls en , og hvo r derfor enhve r Beskrivelse af denne maa tage fat. Københavns Udv ide lse er foregaaet i Spring; mellem hvert Udviklingstrin lig­ ger en død Pe riode , hvo r By en ligesom har samlet Kræfter til paany at træde uden fo r sine gamle Ramme r. T iden fra 1536 til ca. 1600 er en saadan Hv ile­ periode; men i den indledes den paafølgende glimrende Udv ik ling unde r C h r i ­ stian IV. Kong Ch ristian III opgiver Slottets Befæstningsanlæg, ombygger den gamle middelalderlige Borg og anlægger ved Stranden Tøjhuset. Frederik II fører B r eme rho lm s F laadean lægned til det nuvæ rende Kongens Ny to rv ved Anlæg al Sejlhuset og Rebe rbanen . Disse Nybygn inge r ses paa de to P rospek te r fra 1587 (S. 2-3), men iøvrigt har By en s Om k r ed s ikke ænd re t sig synderlig, siden Kunst­ ne ren fra 1536 tegnede sin naive Fremstilling af Københavns Belejring (S. 1). Med C h r i s t i a n IV ind træde r Københavns store Forvandling. Han giver Byen s yd r e Pe rspek tiv det Præg, som den bevarede gennem to Aa rhund rede r. Først udførtes de mægtige Opfy ldningsarbejder, hvorved Slotsholmen blev for­ længet ud imod S tranden , og hvorved der skaffedes P lads til Kongens nye stor­ ladne og skønn e Bygn inger, Bø rsen , Tø jhuset og Provian tgaarden med den mel­ lemliggende Flaadehavn , hvo r Skibene kund e indtage Sky ts og Proviant, samt senere det store B ryghu s , Bygninger, som alle staar den Dag i Dag og bærer V idne sby rd om Kongens Bygn ingskuns t og Skønhedssans. Omk ring Bremer- holm (det nuv . Gamme lho lm) droges nye Befæstningsanlæg, der forbandt Slots­ ho lmen med By en s Befæstning og sikrede Værfterne paa Bremerho lm.

VII

KURFYRST AUGUSTS TU RN ER IN G med Jørgen Lykke paa G amm eltorv 1559.

Efter Maleri i D resden. Kopi paa Frederiksborg.

P r o s p e k t e t f r a A a r 1611 (S. 6-7) giver et fortrinligt Ove rb lik over dette nye Anlæg; det viser klart ved Sammen lign ing med P ro sp ek te t fra 1587 hvilken Fo randring , der er foregaaet med S tadens Ydre, en Forandring , som ka rak teri­ seres ved Fortællingen om den Ud lænd ing , der i flere Aar ikke havde været i By en , og ved sin Tilbagekomst udtalte til Sk ippe ren , som førte ham, at han maatte have sejlet forkert: Dette ku n d e ikke være København . De rnæ s t foretoges paa A m a g e r s i d e n lignende U d f y l d n i n g s a r b e j d e r , og snart rejste sig den Stad, der kom til at bære Kong Ch ristians N a v n og som sattes i Forb inde lse med København ved Kn ippelsbro, der førtes tværs over S trømmen , og bag ved hvilken Hande lssk ibene kund e ligge i Ro , indtil Kongen havde faaet udført Re s ten af sine store P lan e r for Udv ide lsen af København , nemlig Indd ragn ingen af hele Strækn ingen fra B r em e rho lm til To ldboden , hvis ældste Bygn inge r han opførte. De t maleriske P r o s p e k t fra 1 6 2 7 (S. 8-9), hvo r S tandpunk te t er taget fra Ch ristianshavn , hvis Op fy ldn inge r og enkelte Nybygn inge r danne r F o rg rund en til P ano r am a e t over Københavns H a v n 1627, samler alle Kongens Fo re tagender he r til et skøn t og samlet Hele. Saa storslaaet end Anlæget af H a vn e n med dens ny Landv ind inge r var, staar dog U d vi d e l s e n a f B y e n s G r æ n d s e r m o d L a n d s i d e n ikke tilbage for det i Re tn ing af P lan e rn e s S to rhed og det Ove rb lik og den Konsekvens, hvo rmed de gennemførtes. Efterat have opkøb t alle H a v e r og G r u n d e uden fo r Stadens Øste rvo ld , opførte Kongen først Rosenbo rg Slot og N y b o d e r og anlagde Kon ­ gens Have , ligesom han lagde G r u n d e n til en stor ny Kirkebygning, Anna Ro- tunda, som dog aldrig blev fuldført, hvorefter han paabegyndte Anlæget af d e n n y e B e f æ s t n i n g s l i n i e fra N ø r r e p o r t til S u n d e t , hvo r Ø s te rpo rt og Ka­ stellet dannede Afslutningen paa Voldlinien, og det store mellemliggende Areal

VIII

KURFYRST AUGU STS TU RN ER IN G med en tysk Ridder paa Am agertorv 1557

“ er

udlagdes til Bebyggelse. D en gamle Østervo ld blev nedlagt og Gotersgade an ­ lagdes paa dens P lads, Øs te rpo rt ved Østergade blev nedrevet og P laner u d ­ kastedes til Omd ann e ls en af den lille Forstad, som havde dannet sig paa det nuvæ rende Kongens Ny to rv s P lads og længere ud imod Stranden. Snart førte nye store Gadean læg By trafiken ned imod denne P lads som i Fremtiden skulde blive By en s C e n t r um og Hovedp lads, og til hvilken der ligeledes senere aab- nedes Adgang fra H a vn e n ved Anlæg af N y h a v n s Kanalen. Hv ilken Forskel naar man betragter det naive og fejltegnede men dog ret anskuelige P r o s p e k t a f K ø b e n h a v n fra 1 5 9 6 (S. 4), set fra Nordøst, hvor hele den foran Ø s tm u r e n og N o r dm u r e n liggende ubebyggede Strækning frem­ træder saa stærkt, og sammen ligner det med P rospek te t af København fra Be ­ lejringen 1658 (S. 12-13), hvo r By en s Vestside og No rds ide lige til Ø re sund er oprullet for B likke t og giver det mest anskuelige Billede af den kolossale Udvidelse, som har fundet Sted i Ch ristian den Fjerdes Tid. I Kongens senere Regeringsaar hæmmede s hans tidligere saa rastløse V irk ­ somhed , og und e r F rede rik III gik Arbejdet endog tildels i Staa. Kun paa Slots­ ho lmen udfoldedes en betydelig V irk somhed ; her byggede Kong Frederik Bib­ lioteket med Kun s tkamme re t, og Ren teme s te ren H en r ik Muller opførte Ny - børspartiet i Fortsættelse af Bø rsen og det smukk e store Bo ldhus, hvor senere Kancellibygningen blev rejst. P r o s p e k t e t a f S l o t s p l a d s e n 1 660 med Arve- hyldingen (S. 16) viser disse nye Anlæg. Men saa kom Krigen 1658 og Belej­ ringen 1658 — 1660. Disse U ly k k e r viste, hvorfra den største Fare truede H o ­ vedstaden , da Sv en sk e rn e hin Feb rua rna t 1659 gik over Kalvebodstrands Isdæk­ ke og nær havde trængt ind gennem det saarbare Punk t, hvor Bybefæstningen sluttede til Slotholmsbefæstningen. Dette aabnede Øje t for Nødvend igheden af

IX

KØBENHAVN C. 1700

G - Bodener exe.

at føre Befæstningen d irekte fra Vartov taarne t og ned til nuvæ r end e Langebro, der blev bygget 1685 og af hvilken sidste P ro sp ek te t S. 28 giver et in teressan t Billede. H e r v e d fremkom den næste store Udv ide lse af København , da F r e d e r i k s - h o lm s K v a r t e r e t 1667 blev anlagt paa den fra Kallebodstrand i ndvundn e op ­ fyldte G r und . Og da saa samtidig Kastelsbefæstningen blev fuldført og Vo ldene omk ring Ch ristian shavn u n d e r Ch ristian V blev ført ud til H a v n e n s N o rd end e , var Ringen omk ring København fra Kallebodstrand til Ø r e s u n d draget. Paa P r o ­ spek tet i „ Ind ledn ingen " S. VII ses Befæstningsringen tydeligt. København havde nu faaet den Begrænsn ing , som først Vo ldenes Fjærnelse sku lde gennemb ryde. Men indenfor Vo ldene og i H a vn e n fortsattes Udv ik lingen . København var nu blevet den e n e v æ l d i g e K o n g e s R e s i d e n s s t a d . Paa hans B u d rejste nye og pragtfulde B y kv a r te r e r sig, først og fremmest K o n g e n s N y t o r v m e d - d e store og fo rnemme Adelspalæer: Gy lden løve s (Cha rlo ttenbo rg ) Niels Ju e ls (Thotts Palæ), F rederik Ahlefeldts (nu Hotel d ’Angleterre), B jelkes (nu Maga­ sin du No rd ), med Gje thuse t, Hovedvag ten og Kongens S tatue omgivet af Haveanlæg, og de rnæst d e t æ l d r e A m a l i e n b o r g med sine sm ukk e H a v e a n ­ læg. N u i nd sk rænk e r K un s tn e rn e sig ikke til at optage B y e n i Fug leperspek tiv , nu former dens To rve og G ad e r sig til P ro sp ek te r for Kun s tn e rn e s Øjne , der hidtil ikke har havt synderlig Sans for denne Side af vor Hoved s tad s Ydre. P r o ­ spek te rne af Amalienborg, Kongens N y to r v og Slotspladsen bære r V idne herom. Efter Ch ristian V ’s ret storslaaede Byggeperiode ind træde r der u n d e r F r e d e ­ rik IV en Stilstandsperiode, i hv ilken kun de i og omk ring København s Slot foretagne Ombygn inge r (Slottet selv og Kancellibygningen) særlig kan bemæ r­ kes. Pa a en forfærdelig Maade afbrydes denne Pe riode af København s Ilde­ b rand Ok tob e r 1728. Men herefter følger saa u n d e r Ch ristian VI og F r ed e ­ rik V en saa mærkelig og storslaaet Byggeperiode, som København ikke har set Mage til siden Ch ristian IV ’s Dage. Særlig g ruppe re r Byggev irksomheden sig om Christiansbo rgs Opførelse og Pa læe rne omk ring Amalienborg P lad sen med F rede rik V ’s Ry ttersta tue, den nye F r e d e r i k s s t a d , hvo r Adelen rejste Pa læ ved Siden af Palæ. Men ru n d t omk ring i By en s Gade r tittede skønne

x

KØBENHAVN 1785

*^ter et Lærebrev. Meno Haas del. & sc.

Priva tbygn inge r frem, ihvorvel Hovedma ss en af Bygn ingsv irksomheden bar Præge t af den Fattigdom, som B r and en havde foraarsaget. De t 18de A a r h u n d r e d e s København er gengivet i det storslaaede Værk som Thu r a udgav u n d e r N a v n af den danske Vitruvius. Men foruden ham har tal­ rige Kun s tn e re søgt at fremstille By en s Udseende , og paa ny fremtræder dens Ydre afbildet i skønne og karak teristiske P rospek te r, der tager deres Udgangs­ punk t f r a H a v n e n s O m g i v e l s e r og fra V a l b y B a k k e . Særlig spiller H a v ­ nen en frem trædende Rolle. U n d e r Ch ristian VI og Frederik V skabes det storslaaede Dokan læg og de ligesaa betydningsfulde Anlæg paa Frederiksholm og Nyho lm . Og samtidig med at Hande len tager et mægtigt Opsving udvides Havnean læggene, den nye Toldbygn ing anlægges og i Slutningen af Aa rhund re - det bygges de store P a k h u s e paa By en s Side ned til Toldboden, samtidig med at det asiatiske Kompagn is Bygn inger, B jø rns og Appelbys Skibsværfter og talrige P a k h u s e og Op lagsp ladser opfylder Ch ristianshavns Siden lige til Langebro, som danne r By en s anden Forbindelseslinie med Ch ristianshavn . Om dette H avn e ­ partis S k ønh ed og L ivfu ldhed faar man i Da tidskunstens Fremstillinger et leven­ de Ind tryk , og man vil he r finde disse gengivne i et stort Antal ligefra det 18de A a rhund red e s Midte indtil 2den Halvdel af 19de Aa rhund rede , da Dampsk ibe­ nes Ove rvæg t begynde r at gøre sig gældende og nye re Bebyggelser og B roan ­ læg trænger ind, uden dog at k u n n e berøve vor vidunderlige Havn dens af N a ­ tu ren selv skabte Ynde. Ligesom København s U d s e end e fra H a vn e n i saa lang Tid bevarede sit Skønhedsp ræg , saaledes beva rede ogsaa U d syn e t fra V a l b y og F r e d e i i k s - b e r g B a k k e sin Tiltrækningskraft, selv efterat Forstaden Vesterbro havde be­ gynd t at udv ik le sig og spærre Udsigten. Fra Midten af det 18de Aa rhund rede og et helt A a rhund red e igennem har Kun s tne re søgt at fremtrylle den Poesi, som Modsætn ingen mellem Fo rg rund en s idylliske landlige Ro og den store H ov ed ­ stads Volde, Kirker, Spir, Slotte og Bygninger, frembyder. Prospek te t S. 34, udført af Hambu rg e r en Zeidler, danne r Begynde lsen til de mange hjemlige Fremstillinger, som ikke alle bærer Skønhedsmæ rke t, men paa den anden

XI

P R O SPE K T AF KØBENHAVN , med V artegnet c. 1750

Sam tidig Stik.

Side giver trofaste og sandd ru Billeder af den Udvik ling , som e fterhaanden om end kun langsomt foregik uden fo r København s Volde, indtil D em a rk a tion s ­ linien i Aaret 1852 begrænsedes til Søe rne og Bebyggelsen overalt tog Fart. Men ligesom Dema rka tionslin iens Ind sk rænkn ing var V idne sby rd om, at den gamle Fæstnings Død sdom sna rt sku lde fu ldbyrdes, saaledes gav den ogsaa Signalet til Tilintetgørelsen af den ejendommelige Skønhed , som særlig havde kende tegne t Københavns nærmeste Omg ivelser og Adgangene til Hoveds taden . Og da saa endelig Vo ldene faldt, betød det, at det gamle København sank i G r a ­ ven. Men Minde t om det er bevaret i de mange stemn ingsfu lde P r o s p e k t e r , i hvilke man ikke alene læser Histo rien om By en s Væks t og Udvik ling , men ogsaa faar et fyldigt Ind tryk af Kun s tne re s Forstaaelse af det gamle Københavns maleriske Skønhed . P ro sp ek te rn e fra det 17de og 18de A a r hund r e d e er jævnlig ledsagede af P a a ­ skrifter, dels i Verseform dels i højtidelig Prosastil, der be rømme r Staden, K o n ­ gen, Kun s ten og V idenskaben , Hand e len s Blomstring, Befæstn ingen o .s .v . De t P ro spek t, der danne r G rund lage t for de fleste i det 17de Aa r h u n d r e d e i Ho lland udførte Stik af København , ja endog er beny tte t som G rund lag for uden land ske Fremstillinger af Københavns Ildebrand 1728 og Bomba rdemen te t 1807, nemlig J o h . v . W icks berømmelige P ro sp ek t af København 1611 set fra Søsiden ( S . 6-7), gør ogsaa Begynde lsen med de prag tfu ldeT irade r, hvo raf he r skal gengives nogle af de ejendommeligste. W icks P r o sp ek t bærer Ove rsk riften : „København , D a n ­ ma rks Hoved s tad og vid tberømte H a v n “ , og Unde rsk riften lyder saaledes i dansk Oversættelse (efter Ca rl B r u u n : København I. 454): „København, Du, som stiger op af den baltiske Thetis’ Bølger, Du, som fra en ringe Landsby er begyndt at blive en stor Havn, nu vokser Du i den tyvende danske Konges Tid og strækker Dine høje Spir op imod Skyerne. De store Goder, hvoraf Du praler, skyldes Christus og den

PRO SPEK T AF KØBENHAVN S HAVN fra Nyhavn til K nippelsbro 1797

Efter Akvareltegning paa Frederiksborg

Fjerde, der bærer Navn efter Christus — Christus, thi her forkyndes det sande Ords Lov, Kongen, thi han omgiver Murene med et dædalisk Værk.“

Et e ndnu kraftigere U d t r y k af Datidens Beund ring for Stadens Fremvækst og Be tydn ing giver den franske Unde rsk rift und e r et Stik af Rombou t v. d. H o ey en fra 1618: „Copenhague, cité belle comme le jour,

Est l’ornement du Nord, de son Roy les delices, Lå Neptune et Themis ont leurs plus beau séjour Mars, Neptun et les Arts leurs dictes exercises. La curiosité luy porte un tel homage Que celuy, qui n ’est point stupide, doit avoir Toujours devant ses yeux sa plus naive image En tout temps en son coeur le desir de la voir.“

Paa Ty sk har en anden Forfatter givet sin Begejstring Luft i følgende Vers (1616):

„Die beriihmte Konigs Statt, Das hochådle Koppenhagen Der bewehrten Dånen Preis, Hat der schnelle Fama-Wagen Långsten durch die weite Welt Uber See und Meer getragen.“

Paa det lille, som Titelvignet anvend te Stik fra c. 1590, der forestiller tre H a v ­ fruer svømmende i S trømmen foran København , fremstilles disse som

Nomina Sirenum: Aglaope facie placet At Soror altera voce Theixiope Cythara tertia Pisinoe.

3: S irene rnes N avn : Aglaope fortryder ved sit skønne Ydre, hendes Søster The ix ipoe ved sin S temme, og den tredje, Pisinoe, ved sit Citharspil.

XIII

P R O SPE K T AF KØBENHAVN set fra Snapophuset C. 1 8 2 8

Efter Stik af Fritz, Dr. A. Cranz. Altona.

Gang efter Gang gentages slige Betegnelser. Men i det følgende (18de) Aar- h und r ed e forsvinder de for at give P lad s for højtidelige og bombastiske D ed i­ ka tioner til Kongehuse t og Landets S to rmænd . Be tegnende er det, at det nu u d e lukk end e er K o n g e n s København , som prises. N u hedde r det: „ J o r d e n v e d S o l e n , S t a d e n v e d K o n g e n “ , og med T ilkny tn ing til Hov ed s tad en s be­ rømmelige Histo rie sætter en Digter und e r Griinewa lds P r o s p e k t af Køb en ­ havn c. 1740 følgende Linier:

„Mandhafte Kiøbenhavn, Din Ælde og Din Ære I For- og Eftertid Dit Vidnesbyrd skal være, At Du er Kongen huld og trofast for den Stad, Hvor Din Hiert-elsked Mand paa Tronen ser sig glad.

E n særlig P lad s bland t køb enhavn ske P r o sp ek te r indtager P ræ s id en t P e d e r H a n s e n R e s e n s F u g l e p e r s p e k t i v a f K ø b e n h a v n 1 6 7 4 . D e n n e af D a n ­ ma rks og særlig af København s Historie saa fortjente Mand ha r i sit berømte Kildeskrift „Atlas D a n i c u s “ givet Be sk rive lse r og Korttegn inger af alle danske Bye r. D e t foreligger kun i Haand sk rifte r paa de to store køb enh avn sk e Biblio­ teker, men det ha r danne t G rund lage t for alle senere topografiske Besk rive lse r af de danske Købstæder. H v a d København angaar findes 25 af de til Væ rke t hø rende Kobbe rp lade r trykte, og særlig Be tydn ing ha r det ogsaa nu h e r gen­ givne Ko rt over København i Aaret 1674. D e t er ded iceret til P e d e r Griffen- feldt, der sandsynligvis har støttet Re s en ved Ud fø relsen af dette pragtfulde Kort. De t er ledsaget af en paa tysk affattet Besk rive lse af København med nøjagtige Be tegnelser af G ad e rn e og de fornemste Bygn inger. Men det bø r bemærkes, at der paa dette Ko rt ligesom paa saa mange and re Kort fra samme, ja endog senere Tid, er fremstillet endnu ganske ubebyggede Dele af By en som bebyggede, idet

PRO SPEK T AF Ø ST ERVO LD MED D RON N ING EN S M ØLLE

Efter Fotografi.

man har gengivet P ro jek te r, som aldrig kom til Udførelse. Dette gælder for Ek s ­ empel hele Gamme lho lm s Kvarteret, der langtfra var saa stærkt bebygget, som det her fremstilles, ligesaa F rede riksho lms Kvarteret, der lige var i sin Tilbli­ velse, endv ide re det paa Kortet opførte Bykva rte r, der strækker sig fra C h r i ­ stianshavn til Kvintus. D e r er heller ikke det rette Forhold mellem Gadernes Bredde , og H u s e n e gør selvfølgelig heller ikke Fordring paa at være Afbildning efter Virkeligheden. I Kastellet er saaledes afbildet et Slot, som var paatænkt til Re træ tepost for Kongen und e r mulige op rørske Bevægelser i Staden, men som blev opgivet. Kortet har dog trods disse Mangler sin store Interesse, saa- vel paa G r u n d af dets monumen ta le Karakter, som fordi det giver topogra­ fiske Op lysn inger, der savnes andetsteds. Saaledes fremtræder her Slotsholms­ kvarteret og dets Bebyggelse med stor Anskuelighed, ligesaa Kvarteret omkring Helligaandsk irken med Tug thuspo rten , og Bebyggelsen omkring Gammeltorv, der dengang havde et ganske andet Præg, end det fik efter B randen 1728. Kortet tør med Re tte betragtes som det mest gennemførte P ro spek t af København ved Udgangen af det 17de A a rhund rede , og har derfor ogsaa faaet en fremtrædende Plads i det her foreliggende Værk.

x v

OMSTAAENDE KORT ER EN

G E N G I V E L S E AF P E D E R H A N S E N R E S E N S P E R S P E K T I V K O R T OVER K Ø B E N H A V N 1674

N ørreport

H ane-Taarnet |

Vor Frue Kirke

Jerm ers Skanse i Vester jport

I Slottet og Vagttaarnet Belejrings Værker

| St. Petri Kirke 1

Efter H am elm ann: O ldenburg-Chronicon. S. 337.

PR O SPE K T AF KØBENHAVN UNDER B ELEJRING EN 1536

D enne æ ldste Tegning af K øbenhavn er udført af en af Deltagerne i Københavns Belejring 1535-1536 og gengivet i ovennævnte Værk i Aaret 1599. Byen er set fra et Skib i Kongens Flaade, der for fulde Sejl veksler Skud med Slottet. Amager antydes i Forgrunden til venstre som et fremskydende Næs med to Træer. Midt i Billedet ses Slottet, omgivet af M ure med Skydeskaar og Rundeler, ovenpaa hvilke er anbragt K anoner. Indenfor M urene ses en Bygning, formentlig Slotskapellet, og et Taarn med Kuppel. D et høje Taarn med Vippegalgen, hvori hæ nger to Mænd, er Byens Vagttaarn, der laa paa Slotspladsen ligeoverfor B oldhusgaarden ved den ene Ende af H avnen. I Fortsættelsen af Slotsbefæstningen ses B ym uren med Stadsgraven, der udm under i Stranden ved V andkunsten. M urens yderste Taarn sto om trent i Vartovs G a a rd ; derefter følger V esterport med to Taarne, bag ved det til højre St. Klemens Kirke (i nuvæ rende Frederiksberggade). D erpaa følger i H jørnet til venstre Jerm ers Skanse me et stort Flag (ved St. Pederstræ de), H anetaarnet (ved Studiestræde) og N ørreport med et mægtigt For- værk. Foruden Vor Frue K irke med sit høje Spir ses til venstre for den St. Petri Kirke med et lille Spir. Udenom hele Byen er B elejringsvæ rkerne og Teltlejren, derved to Vandløb, et fra Peblingesøen ned mod H anetaarnet, det andet fra Sortedam ssøen ned mod Tornebuskegade, er delt i tre e c.

1

St. St. G ertruds St. Klara Nikolaj V ester K loster K loster Kirke P ort

Bispe-

Tøjhuset

Slottet

Sejlhuset

Vor Frue Kirke

St. Jørgens H ospital

Nørre Port

I

I

I

I

I

T t T a FN IA vulgo

V rbs Daniæ p rim aria qua fe te r r a m arique conspiciendam ex d u b er

A nno Saiutis M. D. L X X X V IL

Efter Braunius Theatrum urbium IV.

KØBENHAVN SET FRA LAND SIDEN c. 1587 D ette og næstfølgende B illede er optaget ved H enrik Rantzous Forsorg til Indlem ­ m else i ovenanførte store Billedværk, der indeholder A fbildninger af Europas store Stæ- der i Slutningen af det 16de A arhundrede. Byen er set fra Valby Bakke. V ejen, der fører ned til Byen, er nuvæ rende G am le Kongevej. Til venstre ligger St. Jørgens H ospital, bagved det St. Jørgens Sø. En Bro fører over Søens Afløb til K allebod Strand. En Række Stubm øller ligger paa begge Sider af V ejen, hver paa sin lille Bakke. Y derst til højre ved Stranden ligger den m urede G alge. V ejen fører ind til V esterport, som laa for Enden af V estergade. I B aggrunden stræ kker K øbenhavn sig, omgivet af sine m iddelalderlige takkede M ure m ed de spirklæ dte Taarne.

Foran M urgraven ligger H aver, der tilhørte B yens velhavende B orgere. Y derst til højre ses Slottet m ed det mægtige Taarn og den høje, af C hristian III opbyggede Slotsfløj, endvidere C hristian III’s Tøjhus og ude paa Pynten Slotsm øllerne. Til venstre for Slot­ tet ses det af Frederik II byggede Sejlhus med R eberbanen (paa nuvæ rende K ongens Nytorv), St. Nikolai Kirke m ed sit lille Tagspir, og Spirene paa St. K lara K loster (ved M øntergade), St. G ertruds K loster. H øjt over B yens Tage og Taarne rager V or Frue Kirke m ed sit stolte 114 Alen høje Spir frem , ved dets Fod til venstre B ispegaarden (nu U niversitetet), og endelig N ørreport, hvis Taarn ligner et Landsby-K irketaarn. I Bag­ grunden Ø resund.

Den gamle

St. Klara Kloster Indløb til

Slotskapel

Vagt- Gammel-

Æ rkebispegaard

Blaa- Kancelli og taarn . Toldbod

Vor Frue Kirke St. G ertruds

Ø sterport

taarn bodehavn Sm edjen !

Nikolaj Kirke

Raadhus Tøjhus Bispegaard Staldl

Kloster

Vesterport

Efter B raunius Theatrum urbium IV.

KØBENHAVN SET FRA SØ SID EN c. 1587 Byen er set fra Amager. D e tre Skibe i Forgrunden tænkes liggende i G rønnegaards Havn (paa C hristianshavns Siden, m ellem K nippelsbro og Langebro). Den frem spring­ ende stenlagte O dde er Landgangsstedet for Færgen, der ses førende Passagerer fra Slotsholm en over til Amager, K øbenhavns Slot træ der im ponerende frem som det cen­ trale i Billedet. Taarnet m ed K uppelen genkendes fra Billedet fra 1536; men ny er den prægtige, af C hristian III opbyggede Kongefløj og Porthuset med B roen, der fører over til Blaataarn. D en gamle Ringmur er fjærnet, m en Slotsgraven er i Stedet for omgivet med Palisader. Foran Slottet ligger de til Slottet hørende Bygninger, yderst til venstre de to Slotsm øller, derefter det af C hristian III byggede Tøjhus, de kongelige Stalde og Slagterhuset.

Fra det lille H us m ed D ør og foranliggende Bro synes O verfarten til Amager at finde Sted. Til højre paa Slotspladsen ses K ancellibygningen med Taarn og Toldboden, bagved denne B yens gamle V agttaarn, som nu for sidste G ang ses gengivet. I Indsejlingen til G amm elbodehavn (H olm ens Kanal) ligger Fartøjer, og til højre for Indløbet Sm edien paa B rem erholm (senere H olm ens Kirke). Y derst til højre afsluttes Prospektet af Ø ster­ port, der laa for Enden af Ø stergade, m ed foranliggende ydre Porttaarn en Snes Alen ind paa nuvæ rende K ongens Nytorv. I Baggrunden ra g e re n Mængde spirklæ dte Taarne og Bygninger frem, fra venstre til højre: V esterport m ellem Fartøjets to yderste M aster, Raadhuset, B ispegaarden, Frue Kirke, St. G ertruds K loster, St. K lara K loster (ved M øn­ tergade), og Nikolaj K irke m ed sit Tagrytterspir.

KØBENHAVN SET FRA NO RDO ST c. 1596 Samtidigt Stik. Trods det uheldige Perspektiv, hvorved Amager skydes op i B illedet for at give det Plads og Byen ses liggende paa en Banke, har Prospektet dog Interesse, fordi det giver en Forestilling om Staden og dens næ rm este Om givelsers U d­ seende set fra nordost. Forgrunden dannes af T erræ net mellem Søerne og K øbenhavn, de nuvæ rende østlige K varterer, gennem hvilke Landevejene føre til K ongens Nytorv. Længst til højre i Forgrunden ses det danske Kompagnis Skyde­ plads med Papegøjestangen, ogTeglgaarden, omgivet af en Indhegning (hvornu N yboder ligger). Af B ym uren ses Ø stm uren langs G otersgade og en Del af N ordm uren (ved Nørrevold). Y derst til venste ses R eberbanen og Tøjhuset (ved Kongens Nytorv), derefter K ongens Sm edie (H olm ens Kirke), Ø sterport nedenfor Slottet, der ligger paa Banken, St. Nikolaj Kirke med W alkendorfs kuppelbelagte Taarn, en A delsgaard med Taarn og K uppel, R aadhuset, H elligaandskirken med W alkendorffs Taarn og Spir, M øntergaarden (St. K lara Kloster) Frue K irke og yderst til højre St. Petri K irkes endnu ikke fuldt færdige Taarn.

B rolægningen er opbrudt og Sand spredt paa Banen. I M idten den m andshøje Skranke. Bag de kæm pende Tribunen for de,kongelige D am er. I B aggrunden H usræ kken paa Gamm eltorv. GAMMELTORV VED TU RN ER IN G EN DEN 24. AUGU ST 1559

^OR FRUE K IRKES KOR 1559 „ Frederik II krones. N edenunder: Fr. II slaar Riddere. Billedet f r e m s tille r Frue Kirkes gamle middelalderlige Kor, saaledes som det stod, indtil Kirken brændte 17Zo. 5 . . . , , . ..

Ø ster- Det vdre Porttaarn

St. Clara Kloster St Nikolaj

Taarn i V ester Vartovs Gaard V andkunsten port Taarn paa

Sejlhuset og Reberbanen

Rosenborg (M ønten)

| A dm iralgaarden

port

Raadhuset

I

I

n

li licef

n&c CtmiSTO

tf CtjPJSTl titt nominc tQVAl\l'Or

CliRISTO, ntint bie Uzvi 'Tjcrbtprtrtonia

fjjunjit.

yHa-x-hiZ,.

tpjæ - iatax

Vjjtrtntfti fanit.

TtFGl; V^tittlitt

Cin^it Oj>t

c s J-

P R O SPE K T AF KØBENHAVN 1611

Efter J ohan van W icks „D elineation“ i N ationalm useets Arkiv.

D ette prægtige Prospekt viser K øbenhavns Udvikling under Kristoffer W alkendorffs Statholderskab og i C hristian IV ’s første Regeringsaar indtil 1611. D et er udført af C hristian IV ’s H ofm aler Joh. v. W ick c. 1611 og stukket i K obber af Jan D ircksen. M aleriet hang paa Raadhuset, m en bræ ndte 1728. B ille­ det bæ rer med Rette den stolte O verskrift: „K øbenhavn, D anm arks H ovedstad og vidtberøm te H av n “, og den pom pøse U nderskrift, der er gengivet i O versæ ttelse i Indledningen. Y derst til venstre i B illedet ses C hr. IV ’s nye storslaaede Anlæg: Proviantgaarden og Tøjhuset med den m ellem liggende H avn, hvori Flaaden blev arm eret og provianteret. Foran Indløbet hertil, midt i Strømm en, rejser sig K øben­ havns Vartegn, Søjlen med Leda og Svanen. Slottet træ der sm ukt frem med det kraftige af tre K roner dannede Spir paa Blaataarn. Fra de til venstre bag Slottet liggende lave Bygninger fører Kongefam iliens private Agevej, den saakaldte Løngang, beplantet med Træ er, over Vandet henim od Løngangsstræde. Slots­ pladsen afsluttes henimod Stranden af K ongens „V edhave“ , O plagssted for Slottets B ræ ndsel. O ver H øjbro og H olm ens B ro er Adgangen til Byen og H olm en. H øjbroplads er bebygget m ed H use, m en to G ader, H øjbrostræ de og Fæ rgebrostræ de, fører fra H avnen op til Amagertorv. O ver H olm ens Bro kom ­ m er man til højre til K ongens Sm edie; den ny anlagte Ø stervold m ed B astioner stræ kker sig i en stor B ue omkring K ongens U rtegaard, paa hvilken ses „A dm iralgaarden" med Taarn, lige til nuvæ rende K on­ gens Nytorv med Ø sterport og dens ydre Porttaarn (se den forstørrede G engivelse). O verfor Ø sterport ses Sejlhuset og Reberbanen, der staar i Forbindelse med B rem erholm (det nuv. G amm elholm ), til hvilken der er Adgang fra Ø stervold over en V indebro, og hvor der ved Skibsvæ rfterne hersker travl V irksom hed. I H avnen ligger mange K rigsskibe m ed Splitflag og H andelsskibe. O ver denne pom pøse Forgrund hæ ver sig B yens prægtige H use og de nye høje og sm ukke K irkespir. Fra venstre til højre: V esterport, R aadhuset paa G amm eltorv, Vor Frue Kirke, St. Petri, H elligaands og Nikolai K irkespir. I B aggrunden har M aleren anbragt Rosenborg i den af K ongen paatænkte Skikkelse.

7

6

PR O SPEK T AF KØBENHAVN c. 1 6 2 8

Efter et Stik paa det kgl. Bibliotek.

Dette store Prospekt (1 7 8 cm langt og 5 3 cm højt) er m alet ca. 1 6 2 8 og senere stukket i Kobber af Allard i Amsterdam med Frederik Il’s og Sofie Amalias Portræ ter. H vor M aleriet har været anbragt vides ikke. M aleren præ senterer sig selv midt i Forgrunden med to Drenge, der holder Læ rredet udspændt. Den livfulde, sm ukt udførte Forgrundsstaffage vidner om den dygtige H aand, der har ført Penslen. H an tænkes staaende paa et ophøjet Punkt paa Chri- stianshavns-Siden; nedenunder ses de store paabegyndte Opfyldningsanlæg, af hvilke Dæm ­ ningen yderst til venstre er den paa Billedet fra 1 5 8 7 frem springende Stenodde (nuv. B ro­ gade). 1 Tilslutning til den har C hr. IV ladet udføre den af Samtid og Eftertid højt beundrede Amagerbro (Knippelsbro), der h er ses tydeligst paa den forstørrede G engivelse af Billedet. Bagved den hæ ver „den nye B ørs" sig med sit drageform ede Spir; yderst til venstre ses Chr. IV ’s ligeledes nylig opførte B ryghus. M edens Byen med sine Taarne og Spir fortoner sig i Baggrunden, giver Prospektet en levende Forestilling om H avnen ved Aar 1628 . Bag Knip­ pelsbrom od K øbenhavnssiden ligger H andelsskibene trygt til A nkers; paa Brem erholm med sine store af C hr. IV opførte N ybygninger og med Smedien, der nu tildels er indrettet som Kirke (H olm ens Kirke), er travl Virksom hed med Reparation af K rigsfartøjer, m edens selve Flaaden ses opankret yderst til højre i Billedet. Endnu afslutter Pallisaderækker den østre Del af H avnen, m en netop paa denne Tid begynder de store Arbejder, der giver Havnen om trent det samm e Omfang og U dseende, den har bevaret til vore Dage. — Prospektet er det æ ldste bevarede Forsøg paa at give en virkelig m alerisk og ikke væsentlig topografisk Frem stilling af Byen.

Forstørret G engivelse af Prospektet.

9

PROSPEKT AF KØBENHAVN c. 1640, efter Stik af v.

10

RUND E TAARN OG UD SIG TEN DERFRA MOD NORDO ST Dette fortrinlige Billede er Titelblad til 2den Udgave af Thom as Bangs Universitetsskrift i Anledning af Frederik III’s Kroning. D et bæ rer O verskriften: Stellæburgi Regii H auniensis, Københavns kongelige Observatorium (Stjerneborg). Fra Taarnets Overflade med det sm ukke G itter anstilles O bservationer. Billedet tænkes taget fra en Gaard bag ved Re­ gensen, hvis Fløje ses i Forgrunden i stærk Forkortning. Om kring og bagved det et godt Prospekt af Byens nordost­ lige K varterer. Tilhøjre ses dybt nede K annikestræ de indtil Købmagergade og de bagved denne Gade liggende Stræders H ustage, der begræ nses af K ongens H ave, N yboders H use og Ø resund. Til venstre ses Tage og H use i Landemærket og omliggende G ader, ligeledes en Bygning med takket Gavl, og det spaantækte Taarn paa den nylig opførte Kirke udenfor N ørreport, der laa indenfor Søerne i Egnen omkring Linnésgade, og var Sognekirke for den lille Forstad, hvis H use skimtes i Baggrunden. Kirken og Forstaden blev nedbræ ndt ved den svenske H æ rs Ankomst til Staden i August Maaned 1658.

11

St. Nikolai Kirke

Vor Frue Ny Amager Helli|Raad- Valby

Christianshavn

Sundby

Østervold

Efter Pufendorf.

PR O S P E K T AF KØBENHAVN UNDER B EL EJR ING EN 1658— 1659 Prospektet er form entlig taget af den berøm te svenske Ingeniør D ahlberg, der deltog i K øbenhavns B elejring. D et giver et ypperi O verblik over K øbenhavn, set fra Vest, efter Stadens store Udvikling under C hristian IV, C hristianshavns Anlæg, Befæstnings« kernes Om dannelse og Udvidelse imod N ordost og den paabegyndte nye Befæstningslinie udenfor Søerne, som dog ikke blev benn og tværtim od toges i Brug af den svenske B elejringshæ r. Forgrunden optages af svenske H æ rafdelinger; i M idten, der skal bete; Valby Bakke, ses Karl G ustaf omgivet af sine G eneraler og modtagende sin Dronning, der komm er agende i en Vogn, forspi med 6 H este. Imellem Frederiksberg, der betegnes som Pagus noua Amagria (Ny-Amager) og Byen stræ kker sig den svenske! over Størstedelen af V esterbro, og langs med St. Jørgens Søs B redder og helt hen til K allebodstrand ligger de svenske Belejriij væ rker, hvis Løbegrave føres ind imod Byen.

Den store brændende Bygning i M idten af B illedet er den af C hr. IV byggede Ladegaard, der havde et slotslignende Udseende og var omgivet af Volde og G rave. D et tilvenstre for Broen over Peblingesøen liggende Værk er Ravnsborg Skansen. 1 Baggrunden oprulles Billedet af Byen. Y derst tilhøjre ses Sundby i Ruiner, derefter C hristianshavn, foran hvilket ligger det fra Stormen paa Køben­ havn saa bekendte Skib H øjenhald, endvidere Tøjhuset, Børsen, Slottet, H olm ens Kirke, St. Nikolai Kirke, hvis høje Spir var nedblæst 1628, Raadhuset, H elligaandskirken, V or Frue Kirke, St. Petri Kirke, Trinitatis Kirke med Runde Taarn, ovenpaa hvilket nu ses en lille Udkigsbygning, N ørreport med det mærkelige i Frederik I l’s l i d byggede høje Spir, Rosenborg Slot og endelig Tem- plum Rotundum, den .runde, af C hr. IV paabegyndte, men ikke fuldendte St. Anna Kirke, der laa om trent ved Sølvgadens Kaserne. B illedet afsluttes af Ø stervold. I Sundet ligger den svenske Flaade.

13

12

KØBENHAVN S SLOTS GAARD PAA C H R . IV ’sT ID O venstaaende B illede er udført efter Tegninger i det kgl. Bibliotek og i N ationalm useets Arkiv og er her gengivet efter B illedet i B ruuns K øbenhavn 1. 486. D et giver en Forestilling om det gamle m aleriske Slots højst uregelm æ ssige G rundplan og de fra forskellige Tider stamm ende Bygninger. Til venstre er Riddersalsfløjen med Trappen, paa hvilken er anbragt de to Stenbilleder, forestillende Kong H ans og C hristian II.s D ronning Elisabeth, derefter følger Raadstue- fløjen med takket Gavl og det anselige Blaataarn med det prægtige K ronespir og Trappetaarn. G ennem den indre Port til højre forT aarnet er Adgangen til Slotsgaarden og Forbindelsen med den høje fem Etages Kongefløj. D enne af C hr. III. opførte Pragtbygning udm æ rker sig ved de aabne G allerier, der overskæ res af en anselig pragtfuld udskaaren Karnap. Fra det store Trappetaarn i H jørnet yderst tilhøjre var Adgangen til de kongelige V æ relser.

KØBENHAVNS SLO T I CHRISTIAN V’s TID . SET FRA H Ø JB R O

Efter et Maleri der filhører Professor, Undervisningsinspektør Tuxen.

Slottet og Slotspladsen er set fra H øjbro. Til højre i B illedet ses C orps de G arde og Træhesten. Fra Slotspladsen fører en Bro gennem den ydre Portbygning ind til Slottet, af hvilket ses Riddersalsfløjen, Raadstufløjen, Blaataarn og det store Trappetaarn. Til venstre K ancellibygningen og i Baggrunden Børsen.

KØBENHAVNS SLO T I CHRISTIAN V’s TID . SET FRA BØRSEN Tilvenstre i Billedet ses den fra Slottet førende Løngang over til Boldhuset, hvilket er gengivet paa Heimbachs Billede (S. 16.)

15

16

m Q

bZ) *7 o (D*-

4-. M 0) ~ T- U cd 73 - C H * -S c m ti_ £

O h O 5 e | o B £ •“ f—• tn C 2 ' O « 02