DanmarksÆldsteForretninger_1915

51

Kjøbenhavn

Coh

I. COHEN’s BOGTRYKKERIER, AKTS. er oprettet 1858 af Isak Cohen, der i 1875 optog A. A. Lange (d. 1910) som Kompagnon, og denne blev Eneindehaver ved Cohens Død i 1894. I 1896 omforandredes Firmaet ved Sam­ menslutning med Bogtrykker Georg A. Bach til Aktieselskabet I. Cohen’s Bogtrykkerier med forannævnte Georg A. Bach som administrerende Direktør. Efter Sammenslutningen er Virk­ somheden bleven betydelig udvidet og omfatter nu foruden Bogtrykkeri Bogbinderi, Papirforretning og Clichéanstalt. Adresse: Tordenskjoldsgade 16, Kbhvn. Iv. JUST COHEN Vare- og Vekselmæglerfirma, er grundlagt den 8. Okt. 1863 af Martin Hertz (d. 1915), der i 1889 optog Just Cohen (f. 1858) som Kompagnon. Efter M. Hertz’ Død fortsætter sidstnævnte under eget Navn. Adresse: Kronprinsessegade 28, Kbhvn. K. M. H. COHEN & LAMM Vekselererfirma, er grundlagt 1854 af Moses Hartvig Cohen (f. 1827, d. 1903) og David Lamm (f. 1817 i Stockholm, d. 1880). Efter sidstnævntes Død indtraadte hans Søn, Aron Frederik Lamm (f. 1856) i Forretningen, og fra 1903 er han Eneinde­ haver. I 1905 optoges afd. Vekselmægler Axel Jacobsen’s og i 1914 afd. Vekselerer N. I. Moritz’ Forretning i Firmaet. Adresse: Østergade 40, Kbhvn. K. M. B. COHN teknisk Maskinhandel og Skibsudrustning. M. B. Cohn (f. 1820, d. 1891) fik den 3. Okt. 1848 Borgerskab som Cigarfabriqueur. I 1855 flyttede Forretningen til Toldbod Bunddel og samtidig begyndte Skibsproviantforretning. I 1865 optog Grundlægge­ ren sin Broder S. Cohn (f. 1840, d. 1910) i Firmaet. Dennes Søn­ ner, Alexis Cohn (f. 1876) og Bernh. Cohn (f. 1872) indtraadte som Associés henholdsvis 1902 og 1906. I 1905 begyndtes tek­ nisk Maskinhandel. Adresse: Toldbodvej 22, Kbhvn. K.

Made with