DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

hundrede betyder gennem alle de nye Opfindelser og Opdagelser nu engang en Omvurdering af Livsrytmen, og derved er intet at gøre. Men man være nu saa enfoldig at beklage dette eller saa naiv at raabe tre Gange Hurra for det Fremskridt, om hvilket der endnu ikke foreligger noget autentisk Bevis for, om det ikke stort set er et Tilbageskridt. . . sese, der ligger maaske nøjere betragtet en lille dulgt dyb Sandhed i I. M. Barrie’s henrivende Sentens: Naar et Barn siger: „Jeg tror ikke paa Alferne“ , er der et eller andet Sted en lille Alf, som dør. Over Søborg med det tilhørende Buddinge paa den anden Side af Slange- rupbanen synes der allerede i vor Tid at være lagt en vis Poesiens Patina, skønt Poesien her er fremspiret af moderne Arbejderes og smaa Funktionæ­ rers nænsomme Røgt af deres Hjem paa egen Jord. En egen lødig Prunk­ løshed. Lad Hovedgaden med dens vilde Gennemfart være uden for Bedømmelsen. Den kunde næppe være anderledes. Butiker, Skole og Kirke, Læger og Jorde­ moder. Og forbi jager Strømmen af Biler Dagen lang, her som andetsteds. Men gaa ind i Labyrinten af yndefulde Sideveje med alle de smaa velholdte Huse i søde, bugnende Haver, hvor Fatter fra tidlig Vaar til Høst maser med Spade, Saks og Græsslaamaskine, saa snart han er kommet hjem fra Arbejdet inde i Byen, nu er han fri Mand, og Mor er beskæftiget i Køkken eller Vaske­ hus . . . det er Hjem . . . de sundest mulige Modningsforhold for den opvok­ sende Slægt . . . alt er saa purt og uskyldig selvbevidst i denne nysselige Haveby i al dens ærlige Jævnhed . . . der er et henrivende Præg over den af renlivet Livsvilje og Skønhedstrang . . . man kan komme til at tænke paa Vintergækken, saadan som den uimodstaaeligt arbejder sig op gennem mang­ foldig Modstand og slidsomme Vækstvilkaar, og dér staar den, ren, uskyldig, selvbevidst knejsende uden Prang. Saa er Brønshøj i det store og hele mere massiv i sin Folkelighed. Tættere inde paa Storbyen. Det højt og gnidret bebyggede Nørrebro med de mange magre Sidegader strækker to Arme ligesom besværgende ud mod det aabne Land, Frederiks- borgvejen der fører over Bispebjerg til Søborg og videre ud, og Frederikssund-

1 9 2