DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

For at finde en beskeden Bolig i denne bugnende Udstrutning paa den grønne Krans om København, hvor der paa sine Steder svælger saa fornemt skønne Villaer og Haver, at Sjælen, for at citere Esajas, bruser i En som Harper ved Synet af dem, maa Fru Pedersen søge længere Vest over, hvor det ikke er saa mondænt at slaa sig ned. Over ad Vangede og Gladsakse til. Den lille hyggelige, i lang Tid upaaagtede Idyl Vangede bevarede helt op i vor Tid sit Landsbypræg, og Vangede Kilde Nord for Gentofte Sø nød en Overgang Ry viden om for sit helsebringende Vand. Rygtet dræede med saa troværdige Beretninger om mirakuløse Helbredelser blot ved et lille Tvæt af Kildens kølige, undergørende Fluidum, at Hærskarer af Syge samt de entre­ prenante Udbyttere af Situationen, som ved saadan Forekomst altid danner det grumsede Kølvand, strømmede hertil St. Hans-Aften og Aftenen før Vor Frue Dag (2. Juli), der mentes i særlig Grad at nyde alle gode Magters Be- vaagenhed. Da var her Liv paa den ellers saa fredfyldte Plet . . . Liv, Lidelse, religiøs Ekstase, Haab og gudfrygtig Tro og den tøjlesløse Hengivelse i Nuet, som ofte følger med Sindets kvalfulde Tynge. Antagelig har Holberg haft disse to Afteners Leben i Tankerne, da han skrev „Kildereysen“ . I vore Dage har Sygekasselægerne og hele den sociale Forsorg gjort, at Vangede Kilde har faaet sin Fred ubeskaaret tilbage. Men som Svenske­ krigen i gammel Tid hærgede Egnen her, saa har nu dens Beliggenhed ved Slangerupbanen, der, mens disse Linier skrives, staar foran sin snarlige Elek­ trificering, bevirket, at Grundspekulation og planløst, uskønt Byggeri er i Gang med en ny Vandalisering. Ud og ind ad Kongevejen halser Fartens Repræsentanter i Biler og paa skraldende Motorcykler. Farten fremfor alt. Og Falcks Redningskorps og Ambulancer fyger — som det synes med kortere og kortere Mellemrum humpetudende over det gamle Opland, hvor der, de to omtalte Helseaftener ved Kilden ufortalt, for et relativt kort Spand af Tid siden var saa ukrænke­ ligt stille, at den lydhøre i Sommemætternes Tvelys kunde høre Najaders og Alfers tyste Leg over Grønsværet og i Buskadserne. Men hals væk, Børnlille! Udviklingen maa gaa sin Gang. Det tyvende Aar- 190