DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1
Dette Palæ tilhørte en Tid Arveprins Ferdinand, der boede her med sin Caroline; senere solgtes det til Kong Georg af Grækenland og kaldtes „Kong Georgs Palæ“ , og en Tid boede den danske Prins Carl —nu Kong Haakon af Norge —med sin Hustru, den engelske Prinsesse Maud, i Palæets Stueetage. Frederiks Hospital, som har sin egentlige Facade mod Amaliegade, naar ogsaa over til Bredgade. I dets Forgaard er Brostenene fint fugede med ir grønt Mos, og inde i den gamle Grønnegaard er der svalt under de store Linde; her staar og ligger Fragmenter af halvt forvitrede eller søndrede Sand stensornamenter, og mellem dem staar Niels Skovgaards Havhest paa sine vældige Hove og fnyser en tynd Straale ned i sit Bassin. Paa den modsatte Side af Gaarden løfter Kaj Nielsens Bindesbøll sin stejle Nakke, og her staar ogsaa Utzon-Francks Mindesten over Emil Hannover og minder os om, at Kunstindustrimuseet har til Huse her. Da Hospitalet blev nedlagt, købte Etatsraad Gliickstadt Komplekset og skænkede den midterste Karré til for skellige hjemløse Museer; tidligere boede ogsaa Folkemuseet her, til det blev flyttet til Nationalmuseet; nu har Kunstindustrimuseet og Musikhistorisk Museum til Huse i Hospitalets Pavilloner, og hvor før Patienternes Senge stod, er der opstillet stilfulde Møbler, Kunstgenstande, Spinetter og taffel formede Klaverer med Knæ-Pedal. Bredgade ejer ogsaa enkelte fine Empirehuse og en fornem Bygning i klas sisk Stil, Kirurgisk Akademi. Og overfor Moltkes Palæ staar det forhen værende Hotel, som Houmark, mens det eksisterede, aldrig forsømte at be nævne „det gamle fine Hotel Phoenix“ . Hotellet blev oprindelig indrettet paa det gamle Hotel Stadt Hamburgs Grund, i den Gaard, der tidligere kaldtes Desmerciéres Gaard efter en indvandret Franskmand, som ejede den. En Tid dreves Hotellet af Stephan å Porta, en af de mange Svejtserrestauratører, som gav København de første virkelig hyggelige Kaféer, men sin virkelige store Tid havde det i den idylliske Periode før første Verdenskrig, da det ejedes af Hof-Hotelejer Carl Neiiendam; der gik dengang Ry af de Middage, han serverede for Landets Jorddrotter, naar de i Terminstiderne samledes i Hovedstaden. Hotellet blev i hans Tid ogsaa Skueplads for et Par historiske Begivenheder, idet det var her, man indkvarterede den norske Deputation, 85
Made with FlippingBook