DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

vi kan se, dem, vi skal over for at komme videre. Og vi standser lidt ved Hol­ mens Bro, hvor en smal Gren af Havet skærer sig ind fra Kalvebodstrand — en Udsigt til Danmarks Søfart, visende sig i smaa Glimt —Knippelsbro aab- ner sine gigantiske Kæber for en Damper —Joller og Skuder af alle Formater følger den —Broen gaar i, Vejgulvet sænker sig, og straks efter fyldes Børs­ broen og Kajen paany med Byens evige Trafikanter, Bilende, Cyklende, Gaaende, den ene eller den anden Vej —Tempoet tager til Dag for Dag, men Slotsholmen forbliver det samme ophøjede Centrum som forhen, Rigets rolige Balance synes opbygget her, velfunderet gennem Generationer. Eller vi vælger os en anden Bro i et andet Hjørne af Slotsholmen: Storm­ broen fra Kanalsvinget bag om Thorvaldsens Musæum, der, hvor Kanalen fra Gammelstrand mødes med Kanalen ud til Havneløbet, et Udsyn til begge Sider af levende Skønhed! I Retning mod Havnen løber Kanalen forbi Slottets to Pavilloner, der knejser som to fine Forposter for de tvende „Pendanter , Ridehuset og Hof­ teatret, begge Led i Buegangenes kobbertækkede Kreds —Marmorbroen sky­ der sig ud over Vandet som det ædle Bindeled mellem Slotsholmen og Ny Vestergade med de gamle stilfulde Huse, graalige og rødlige mellem hin­ anden, fine Facader af et vist stateligt Præg fra en Tid, hvor Hoffets Embeds- mænd havde deres Boliger i Slottets umiddelbare Nærhed. Her fører Vandet os videre ind under Brohvælvet ud til Jernbroen mod Christiansgade, hvor en Række smaa Baade ligger til Leje for hver den, der har Lyst til at gøre sig en søværts Promenade gennem det gamle København. Vi kommer forbi Stald- mestergaarden (nu: Undervisningsministeriet), lave okkergule Længer med gammel Kultur i hver eneste Linie, men saa standses vi af Bryghuset, Fjerde Christians vældige Kolos af et Hus, hvis røde Tag skraaner stejlt ned imod Vandet - et pittoresk Paafund af en Bygmester, hvis formende Fantasi maa have været genial: Naar Sollyset leger i Lavningen paa hver eneste en af de mange Tusind Tagsten under en skyfri og tindrende blaa Himmel, skal man lede længe efter et skønnere Skue! Væggene er næsten uden Vinduer, det er, som om Huset vender Ryggen udad, til alle Sider det samme Syn, tykke røde Mure, men de staar her jo 75