DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

vis Storladenhed, forædlet i den skønne joniske Tempelfront paa Slotskirken. Det samme gælder en Del af den indvendige Udsmykning: Thorvaldsens berømmelige Alexanderfrise! Men i Aaret 1884 blev det meste af dette det andet Christiansborg lagt i Ruiner af en vældig Brand, og onde Tunger spaaede, at der aldrig vilde rejse sig et tredie Christiansborg, en Spaadom, der ikke gik i Opfyldelse. Se selv: Arkitekt Thorvald Jørgensens kraftige Kompleks behersker Slots­ holmen mere anmassende end dets to Forgængere, mægtigt i sin modificerede Barok, rummende Rigsdagen og Rigets Højesteret foruden Udenrigsministe­ rium og kongelige Repræsentationslokaler plus et Utal af Mødeværelser og en Rigsdagsrestaurant, kaldet „Snapstinget“ , hele Historien tækket med Kobber under et 81 Meter højt Taam, øverst oppe prydet med trende for­ gyldte Kongekroner og en vældig Vejrfløj, der viser, hvad Vej Vinden blæser. Men Bunden er solid, Granit paa Granit, hele Hovedfagaden iført Mark­ stenskvadre, skænket af 750 danske Kommuner. Af den indre Udsmykning findes, som nævnt, Alexanderfrisen bevaret til­ lige med H. V. Bissens Dronningestatuer og Jerichaus Herkules og Hebe. A f nyt maa nævnes Kunstværker gjorte af Johannes Bjerg, Dan, Axel Hansen, Rathsack, Utzon-Frank, Wagner, Valdemar Andersen, Clement, Dohm, Kræsten Iversen, Jerndorff, Oscar Matthiesen, Joakim Skovgaard og Tuxen —og den ydre Smykning: Lochers usynlige Statuer om Spiret paa Taamet og Bundgaards forvredne Granitskulpturer i Synshøjde. Og der til kommer Ridebanen med de skønne Buegange, Ridehuset og Hofteatret, Marmor­ broen med Pavillonerne, velbevaret fra Fortiden, et Skue af Skønhed, alt omkransende et prunkløst og permanent tørlagt Springvandsbassin med en enlig Tilskuer: Anne Marie Carl-Nielsens sørgmodige Christian den Niende til Hest! Hofteatret er en Historie for sig, en fornem Bygning, aabnet i Aaret 1767 til Brug for Hoffets franske Skuespillertrup. Muntre Ting lod sig spille paa denne Scene, og Skuespillerne var ikke altid af den professionelle Slags: Her optraadte den højtbegavede (senere som Sindssyg karakteriserede) Kong Christian den Syvende som Sultan Orosman i „Zaire“ . Begivenheden fandt 64

Made with