DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

deres Vogne i Vinkel og nu kappes om at sælge løs af alskens Herligheder af Grønt og Gult og Rødt og Grønt igen. Men det er livsfarligt at naa derover. Torvet (for her kan man virkelig tale om et Torv) er til alle Sider afskaaret fra Omverdenen af en hektisk Strøm af Cykler og Biler og alle mulige andre Køreapparater, hvis hæsblæsende Tempo forvandler en stakkels Gaagænger- mand til et hjælpeløst Fnug i en Hvirvelstorm. En Have paa Hjul omgivet af Hjul! Vi vover dog Forsøget og svaler de flisetrætte Øjne i saftige Bundter af Persille og andet godt, indtil vi fanges ind af en skarp Skygge af en stejlende Hest, der troner gevaltigt paa en rødbrun stenmuret Sokkel: Selveste Byens Grundlægger, Biskop Absalon som Rytter med en Stridsøkse i Haanden! Paa Hjælmen en Fugl, ingen Øm, men en vidtskuende Maage fra Gammel Strand, mæt og blinkende i Solen! Det var Georg Brandes, der skrev den Tale, som skulde skabe Fest om Afsløringen af denne Statue af Byens biskoppelige Bersærk, og det blev et Stykke Danmarkshistorie prentet med Staalpen, paa een Gang pompøst og prunkløst. Men en Dame „af Selskabet“ , som man sagde i hine fjerne Tider, truede med at trække sine Penge ud af den Bank, der sorterede under den Konferentsraad, der stod i Spidsen for Statuens bidragydende Komité, —ja, hun truede med at lække Banken, hvis en Jøde skulde holde Festtalen, og Biskoppen blev da afsløret en tidlig Regnvejrsmorgen (i Aaret 1902) uden Sang og Klang. Intet Under, at han vender Ryggen til den halve By, med sit Blik kærtegnende de Damer af et noget andet Selskab: Konerne ved Gam­ melstrand, hvor Flokke af Fisk spræller i Kurve og Kasser! Efter en hastig Hjertestyrkning i Kaffevognen ved Bispens Fod, hvor den som en rødmalet Kagekasse uden Laag ligger og lokker Kunder til sig med sine Bakker fulde af „Wienerbrodder“ , tager vi Turen derover og gør en hurtig Promenade gennem en formelig Allé af Koner. Luften glitrer af Gloser, vi er midt i Arnen, hvor Københavnersproget smeder sig nye Former i hærdet Humør, og med Øjnene springer vi fra Pram til Pram, fra Hyttefad til Hytte­ fad i Kanalen, der som en grønlig-blaa solflimrende Færdselsaare for Fisk og Fiskere omkranser Slotsholmen, Københavns Kærne. 62