DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

dybe Mandestemmer, der skræmte ham — hvorfor sang de saa vredt og uhyggeligt midt om Natten —? Paa Hjørnet af Farimagsgade har vi Gothersgade 153, der efter Sigende danner Sceneriet for Romanen „Min Farmors Hus“ . Jeg kiggede derind for­ nylig —og jeg maa sige, at enten tager „efter Sigende“ fejl, eller ogsaa har Forfatteren digtet svært om paa Tingene. Vi skraar over Farimagsgade, hvor vi henne til højre øjner det tværstribede Kommunehospital med den grønne Kuppel. Ovre paa det modsatte Hjørne af „min Farmors Hus“ ligger Andreas-Kirken. Arkitekten (Martin Borch) har øjensynlig villet bygge DANSK, et respektabelt Formaal — og Kirken ér da ogsaa blevet dansk, respektabel og kedelig. saa den sidste lille Stump af Gothersgade. Uha ! Findes der noget saa trist i hele Verden som at være fornem og fattig! Langt hellere Ridder af Landevejen! Gothersgade ender meget vittigt lige i Sortedamssøen. Dermed druknede dén Hovedfærdselsaare! Tænk! Søerne var engang Søer. Søer, med uregelmæssige Bredder, og kan­ tede af Siv, Græs og Træer, og af smaa Landsteder med smaa Baadebroer. Men i Voldkvarterets Tid — i arkitektonisk Henseende en Jean-de-France- Periode - skulde København partout ligne Paris. Derfor blev Søerne formede som en Flod, indstenede ligesom Seinen, fik Broer over der skulde ligne Seine-Broerne; . . . og store Bygningskomplekser (som f. Eks. de sortegraa Taarnbygninger ved Frederiksborggades Udløb) blev opført efter Pariser­ model. København knuste en Idyl. Og kom Fanden ikke til at ligne Paris! Vil man ikke tro, at det, der skete, betød en Forringelse —baade sundheds­ mæssigt og æstetisk —saa gaa op paa Kunstmuseet og se paa Købkes Malerier fra Dosseringen. Da giver man mig Ret. Bevares, Søerne er jo ogsaa ganske pæne, som de er nu. Særlig Sommer­ aftner, og ganske særlig naar man er forelsket. Men graa Vinterdage er der for meget Sten —og for mange Huse i den forkerte Alder. Kære Ledsager. Har jeg pladret for længe? Saa maa du trøste dig med, at jeg ikke har fortalt en Tusindedel af det, jeg kunde have fortalt. Hver Plet 59