DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

selve Sjælens udadvendte Lystighed og indadvendte Alvor manifesterer sig her, saa Verden bliver en Karrusel af drejende og sig selv fremvisende Borde, bedækket med alt, hvad du begærer. Men vi andre, som var Drenge dengang, og som Gud være lovet aldrig endnu naaede at blive voksne, vi ejede og ejer dengang som nu det hele paa vor egen Maade. Vi købte efterhaanden Mansjetskjorter og Bukser ogsaa i denne Gade, men ellers besad vi den uden at begære den altfor overvættes; med en spøge­ fuld Fornemmelse i Hjærtet af, at det var alt for meget og alt for godt, al dette, til at blive begæret over en Bank. Vi ønskede os en god, rød Gasbold hos Thorngreen og købte den engang imellem for halvtreds Øre, og vi købte gamle Kager hos la Glace, som næsten ligger paa Strøget, og fik en hel Pose fuld for ti Øre —saa god, at vore For­ ældre gav sig til at snuse i Posen og kammeratligt delte Indholdet med os. Lunefuldt snor Strøget sig med en Kvindes bøjelige og alligevel stædige Lune, aabner sig pludselig i store Torve, som Gammel Torv og Højbro Plads, som en sund Kvinde der siger: al dette er alligevel baade for meget og for lidt, lad os faa lidt Saltvand paa Tungen og lidt Blæst i Næsen fra Gammel Strand og Øresund. Ogsaa vi andre drejede til vor egen Undren en skønne Dag ind ad Illums Svingdøre og drak en nøgtern Kop Kaffe øverst oppe paa Taget. Strøget var alligevel ikke saa luksuriøst, at det skulde blive os helt fremmed. Fra vor Studentertid hørte vi den svage og dog gennemtrængende Spurve- pippen ved Helliggejst, en lille religiøs Overtone — ganske sund og ganske naturlig — her midt i den robuste Verdsligheds grove Basunorkan: Husk, Menneske, at Guld, Safir, Silke og bløde Pyjamasser, glimtende Stene i Hove­ det og Ørerne og Pudder paa Næsen kun er et forholdsvis lille Begær i For­ hold til, hvad Verden og Evigheden tilbyder dig af kostbart, indholdsrigt og rigtigt Begær. Bortset fra Verdslighedens og Aandelighedens modsatte Begreber saa hol­ der Strøget og Frue Plads hinanden i en tilfredsstillende Ligevægt. Gaa dig træt og ørkesløs paa Strøgets guldbrolagte Gade, og kom i Tanke om, at det 43

Made with