DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Man hentede Ild hos hinanden; Gløder paa Ildrageren, og Livet var frelst. Her staar ogsaa som i den ene Universitetsgaard et stort ærværdigt Træ midt i Gaarden. Det hilser den ene Slægt fra den anden og ved mangt og meget at berette en stille Aften. Krystalgade med den jødiske Kirke, Synagogen —hvor det mærkelig nok aldrig lykkedes mig at komme ind, maaske fordi jeg aldrig kunde blive klar over, hvor vidt man skulde beholde Hatten paa eller ej — eller fordi jeg i lange Perioder slet ikke gik med Hat. Mere ejendommelig end køn virker den lidt snavset-gule Bygning —men er det ikke som at gaa fordi det „gamle Testamente“ at passere den? David, Moses, Abraham og Lots Hustru, Moabitterne og Filisterne lever op og ridser sig med Fantasiens Spejlskrift ind i Sjælen. Og naar man paa „Sabatten“ ser de mange mørke, festklædte Mennesker myldre ud, er man dybt nede i Syden. Her er Ild i Øjnene, Fart i Hænderne, sydende Blod i de smaa livlige Mennesker. Ingen nordisk Dvælen eller dansk Dvaskhed. De gamle Mænd med de lange, graa-hvide Skæg er vise Mænd, trukket ud af Tusind og én Nats Eventyr. I Skindergade boede vor Urtekræmmer, saa den staar for mig som en travl Købmandsgade mærkelig ved Yorks Passage, der hverken er en Gade eller et Stræde, men netop bare en Passage, og som fører lige ind i det hastigt pulserende Strøg. Strøget, der for Byen svarer til Frue Plads som et kødeligt Hjærte til et aandeligt. Her dækker Verdslighed og Materialisme sine luksuriøse Overflødigheds- borde i kæmpestore Vinduer. Her er den lille dyre Butik med Juveler, Ringe og ædle Stene i mange Farver, og dér slynger et Palads vældigt sine Mure mod Himlen i massive Ryk af Marmor og fint pudsede Sten. Smaa grønne Kobbertaarne sætter sig til ovenud Rigdomsbefæstigelse ovenpaa Paladsets Tage. Rigdom, Rigdom; Øjnenes, Legemets, Benenes, Hændernes, Vellyst; ja, 40