DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

I den vestre Universitetsgaard, domineret af det store Træ og Universitetets Festsal —med Frue Kirkes stærke, firkantede Taam ligesom paa Vej tværs over Pladsen og hen for at stille sig op paa Porthvælvingen — ligger Konsi­ storium, den ældste eller en af de ældste Bygninger i København. Her holder Universitetets Lærere højtidelig Forsamling, og Indgangen her benyttede de Kongelige, naar de skulde deltage i Universitetsfesterne. Da holdt de fornemme Biler og Kareter i Gaarden, og man kunde gaa rundt og tænke sig, at man selv var kongelig, men bare ikke gad deltage i det officielle Lirum-Larum og hellere vilde gi Hestene Sukker. Festligst er Pladsen, naar de nye Russer i deres bedste Puds kommer til Immatrikulationen og faar Haandtryk af Rektor. Da fornyer Pladsen sig og bliver smittet af Ungdommen, lader sig banke op af de tusinde fremmede Hæle og lægger sig bedre til rette for at være med til denne nye Skæbnens Runddans. Ofte saa jeg Stiftsprovsten, baade den fornemme højkirkelige Paulli og den ganske tynde, vævre og smidige Ussing, vandre fra Kirken over i Stiftsprov- steboligen paa Hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde. I den vidunderlig smukke, røde Gaard i Nørregadeenden af Frue Plads boede Sjællands Bisp. Hvilken Rigdom at bo i saa mange Værelser. Havde det været mig, vilde jeg ha tilbragt det meste af Dagen med at gaa fra det ene til det andet og beundre Udsigten fra hvert enkelt. Men jeg var ikke ret gammel, før det „sociale“ kom ind i mit Liv, og da tænkte jeg: hvordan kan et af de mest kristne Mennesker i Landet være bekendt at bo i saa mange Værelser paa én Gang, naar der er saa mange, der ikke har Tag over Hovedet om Natten? Endnu mere indviklet blev Problemet, da jeg hørte og forstod, at Bispen virkelig var et godt Menneske og selv deltog i det sociale Arbejde. Paa Metropolitanskolen kendte vi selvfølgelig Pedellens Søn og som Følge deraf ogsaa Gymnastiksalens Tove, paa hvilke vi sled mange Bukseendcr blanke, den store rigtig gammeldags Skolegaard og Klasseværelserne, der lugtede af gammelt Træ, men ogsaa af Drengesved, Bolsjer, Viskelæder og

37

3 * K