DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

I de store Universitetsgaarde førte vi en ubunden og frimodig Tilværelse, af og til afbrudt i vor legende Livsopfattelse ved Synet af den halvt hjælpe­ løse Værdighed, hvormed Professorer og Bibliotekarer bevægede sig frem og tilbage i „Terrænet“ . Vi udførte mange, lange og dybe Buk til Fordel for dem, men deres Distraktion var ofte saa gennemtrængende og dybtsiddende, at de ikke gengældte vor Høflighed — som vi derfor enten fordoblede eller ærgerligt skar ned til Mælkedrengefløjt eller ligegyldigt spottende „Haand til Panden£‘-Hilsen. Det bekom os dog ilde, hvis vi i et saadant Øjeblik blev iagttaget bag- eller ovenfra af vore Forældre. I vore Gaarde laa ogsaa Zoologisk Musæum med Fansasiens Dyrehoveder og glubsk opspilede Gab oppe under Tagrenden. Disse Dyrehoveder forekom mig mere levende og blodtørstige end noget andet Dyr (inklusive Mennesket) senere er forekommet mig; jeg mente da ogsaa, at det kun var om Dagen, de saa forholdsvis fredelige blev siddende deroppe ved Tagrenden med Hovederne stikkende et Stykke udenfor Muren. Saa snart det var blevet mørkt, styrtede de sig hovedkulds i et mægtigt Spring ned paa Jorden og gav sig grusomme Drifter i Vold. Hvalsamlingen, beliggende i en dyb Kælder under Universitetet, stank endnu værre end alt andet stinkende og forstærkede éns Indtryk af, hvor umuligt det maatte være at aande under Bølgerne, hvor disse Dyr normalt befandt sig. Undertiden stank dog samtlige Gaarde og offentlige Institutioner endnu en lille utænkelig Grad mere end det mulige. Da snusede vi rundt om Zoologisk Musæum med Hænderne for Næsen og saa en vældig Tiger fra Bengalen liggende udstrakt, maveflænget og ind­ voldstom paa Jorden, kun med det stærke, vilde Hoved uantastet, drøm­ mende og hævnfuldt stirrende paa os. Fanget, skudt og nu paa sørgelig „lit-de-parade“ . Ufrivillighed og Trods borede sig endnu Vej gennem Stanken fra det stivnede Blik. Udstoppes skulde han —men med det gode gik han ikke med til det.

36