DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Forhindringer af enhver Art synes let overvundne ved Længselens Kraft og Underbevidsthedens totalitære Gennembrudsfornemmelse. Thi bare inde fra den østre Universitetsgaard, lukket inde af himmelhøje Mure, var det mig muligt at faa Øje paa visse Græsgange paa den nordskotske Højslette, hvor jeg havde nogle halvvilde Yndlingsfaar gaaende, vogtet af en Pige paa min egen Alder, til hvem jeg forlængst havde indledt et stedse hæftigere Tilnær­ melsesforhold af afgørende Betydning for os begge. Jeg saa denne Højslette i blaa og grønne Farver og kunde igen — helt deroppe fra —kikke hen over forrevne Fuglefjælde paa Færøerne (hvorfra en af mine Tanter stammede) beskyttet af et gnistrende grønt og hesteskums­ hidsigt Hav. Her paa Frue Plads’ toppede, grove Granitsten (med de pigelig formil­ dende hvide Striber paa Kryds og tværs i blide Firkanter og forsonlig præg­ nante Trekanter) kom jeg for første Gang i Karambolage med den mig om­ givende ligesaa levende Verden. I Overværelse af Professorer med Nærsynethedsbriller dinglende paa skraa over deres videnskabelige magre Næser og beset af Prælater med fromme og gyldent straalende Ligevægts- og Anseelseskors paa det mere fuldbarmede Bryst tævede og gennemtævedes jeg af min første aabenbare og dagsvedige Modstander, en lang Mælkedreng, som jeg altid indtil dette Øjeblik havde anset for en hjælpeløs og holdningsløs Svækling. Med stærkt blødende Næser og under gensidig Haans- og Bebrejdelses­ udveksling skiltes vi med dobbelt aflagt Løfte om et hidsigt Gensyn. Jeg husker endnu hans ildrøde spidst opgaaende Hanekam af et Haar. Træerne er næsten forsvundet fra Frue Plads, men Statuerne staar der; de gejstlige ses endnu tydeligere og med endnu mere fornemt advarende Træk i Stenhovederne, efter at Træerne langs Kirken er blevet fjærnet. Dyrkøbet paa den anden Side af Kirken udøvede trods sit mærkelige Navn ikke saa stor Fortryllelse paa den legende Ungdom — undtagen naar de Kongelige kom kørende til Formiddagsgudstjeneste. Da blev den røde Løber lagt paa Trappen paa Dyrkøbssiden af Domkirken, og vi trængtes i ærbødig Iver for at faa et Glimt at se af de Mægtige. 34