DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

gaar jeg den, hvis jeg kan. Jeg foretrækker Vestergade, som hørte med til Københavns aller ældste Strøg. Hér laa for Enden af Gaden den Port, der førte ud til den store Verden. Hér var alle Gæstgivergaardene med de humør­ fyldte Navne. Frederiksberggade er en Parvenu, uden Fortid. Engang mødte jeg ved Strøgets Begyndelse en af vore Skuespillere, der har været europæisk berømt paa Film. Han kom gaaende som et ganske alminde­ ligt Menneske (og det var han ogsaa), men i det Øjeblik, han traadte ind paa Strøget, rettede han sig op, skød Brystet frem og satte de tilbageværende af Hormonerne i Svingninger: Thi nu gjaldt det! Saadan behøver heldigvis ikke den unge Mand af 194^ ^ gebærde sig. Han kan være ganske naturlig, naar han gaar paa Strøget for at møde den unge Pige, som han elsker, eller hende, som Skæbnen har bestemt, at han skal elske. Maaske kender han hende slet ikke endnu. Men hun gaar der, vær sikker paa det. Thi alle unge gaar der. Det er kun os gamle, der løber ad Sidegaderne.

29