DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

eller en vordende Stjerne, maaske Liva Olsen (senere Weel) aflægge Prøve. Videre ad Strøget. Vi befinder os nu i Nygade. Hér tjente i sin Tid Ernst Bojesen, den fantasifuldeste af alle Danmarks Forlæggere, mange Penge paa en Galanteributik. Interiøret var broget (efter vore Begreber sikkert forfær­ deligt). Herman Bang satte det ind i sin Københavnerroman Stuk, og der­ igennem blev det udødeligt. Af Diskretionshensyn henlagde Bang Butikken til Købmagergade, men ingen tog fejl af Forbilledet. Bojesen hviler længst i sin Grav, og Forfattere og Boghandlere har forhaabentlig sat ham Monumen­ ter . . . han fortjener det i hvert Fald. Holger Ferlow prøvede paa at puste Liv i Nygade engang i dette Aarhundrede med en sjov Antikvitetsforretning og Dagens Mand i Dagens Stol udenfor. Han blev fin og stilfærdig og er ogsaa forsvundet ud af Nygades Billede. Og hvem husker nu Klokken 12 , Middagsbladet af den Kategori, som i et moderne og nogenlunde renligt Sam­ fund ikke vilde blive taalt. Men i Klokken 12 , som ikke var nær saa slemt som sit Rygte, tegnede Snaddevalde, Valdemar Andersen, ikke blot i selve Spal­ terne, men ogsaa i Redaktionens Udhængsvinduer. Havde der i Nattens Løb fundet et Mord Sted, brugte han megen rød Farve til Blod. Og Stregen var allerede fra Begyndelsen genial i sin dekorative Enkelhed. Malersvenden Val­ demar Andersen, endnu ganske uberømt, trak mange, mange Mennesker til Nygade i Klokken 1 2 's Dage. I Strøgtiden standsede man: Du, den Mand, der har ført den Kost . . . han bli’r til noget! Det blev han ogsaa. Og døde altfor ung. Trist, at Søren Kierkegaard-Huset paa Hjørnet af Nytorv og Frederiks- borggade er revet ned. Vi havde Brug for det idag som Turistattraktion . . . med Kierkegaard’s stadigt voksende internationale Berømmelse. Huset var smukt, bedste københavnske borgerlige Arkitektur. Og dets Afløser er en Katastrofe! Saa sluger Frederiksberggade os. Men Frederiksberggade kan jeg ikke fordrage. Den opførte sig hæsligt under Besættelsen. Hér laa de Caféer, som tyske Soldater befandt sig bedst i. Mørket var altid fuldt af de Grønne og deres Piger. Der stod Voldtægt og Hvinen ud af alle Gadedøre, og der stank paa Fortovet af aflusede Uniformer. Selvfølgelig kan Gaden som saadan ikke gøre for det. Men faktisk und- 28