DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

købte hendes Hatte. Dette var i November 1844. Fem Aar senere holdt den tidligere Figurantinde ved Hr. Boumonville’s Ballet, Modehandlerinden i Vimmelskaftet, Bryllup med Hans Majestæt Kong Frederik V II og fik Titel af Grevinde Danner. Hattene var i Mellemtiden bleven temmelig umoderne, heldigvis, thi nu vilde ingen gaa med dem, saa hadet var den Kvinde, der havde solgt dem. Bernina, Caféen paa Hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestræde i det gamle Tutein’ske Palæ, har jeg aldrig besøgt i dens Glanstid, den Gang, den var virkelig litterær og altsaa temmelig berygtet. Jeg har desværre ikke selv set Knut Hamsun sidde ved et tomt Marmorbord og se sulten ud eller Johan­ nes V. Jensen digte over fire blomstrende Stykker Smørrebrød. Jeg har heller ikke (den Gang) sværmet for den henrivende Edith Nebelong, nu Rode, eller hendes Søstre, Hofmedicus’ begavede og ombejlede Døtre. De syede Kjoler af Køkkengardiner og pyntede deres florentinske Straahatte med levende Ranker af rød Vildvin. Nej, i min Tid var saamænd Bernina meget skikkelig. Hér kom af litterære Berømtheder egentlig kun Nordmanden Thomas P. Krag. løvrigt bestod Stamgæsterne af norske og danske Malere, for hvem Jens Pedersen, Københavns sidste Boheme, holdt Foredrag over Absint’en. Han talte gerne og satte ikke Pris paa, at andre havde noget at skulle have sagt. Efterhaanden var det lykkedes ham at bilde sin Samtid ind, at han havde Talent. Det skal siges til hans Ros, at selv troede han neppe paa det. Og han var saa forsigtig at give Dovenskab Skylden for, at han aldrig skrev. Det imponerede. Jens Pedersen beherskede Bernina, indtil den sidste Rest af Bohémestem- ning var flygtet, og Forretningsverdenen rykkede frem. Filmsfolkene tog Ca­ féen i Besiddelse ved Frokosttid, og Luften svirrede nu med Millionbeløb. Ole Olsen spiste den billigste Ret, mens i hans Biograf nede paa Fortovet Folk strømmede ind gennem Portalen. Dagen igennem skraalede den kæmpe­ store Dørvogter ud i Strøgets Larmen: De kommer ind med det samme! Ovenover Bernina havde Frede Skaarup sine Kontorer, baade for Film og Teater. Var man saa heldig, at et Vindue paa en lun Foraarsdag stod aabent, kunde man høre en Komponist spille Sommerens Melodi til Scala-Revuen 26