DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

fuldt af Kræmmerboder. Smaa lave Butikker indhegnede til 1732 Hellig- aandskirken, de blev derefter afløste af en kedelig Mur, som ogsaa tog Synet væk af det skønne Gudshus. Muren forsvandt midt i det nittende Aarhun- drede, og i Træerne indenfor Gitteret tog hver Eftermiddag i Skumringstimen store Spurveflokke Ophold. Ved Vintertid var de nøgne Grene tyngede ned af Fuglenes Tusinder, de sad saa tæt som Blade, og deres Kvidren lød som et umaadeligt Jubelkor. Hvad var Spurvene saa glade for? Ingen kunde løse Gaaden. Heller ikke, hvorfor de netop valgte disse Træer til Samlingssted. Københavnerne, som i Strøgtiden strømmede i lige saa mange Tusinder hen under det levende Løv, saa altid op og sugede til sig af det Humør, der laa i Pippet. At en Spurv i Overstadighed ofte lod en Klat falde, tog man som noget selvfølgeligt - det bragte Lykke - hvis man da ikke lige havde sin nyeste Hat paa. Og saa pludselig en Dag blev Spurvene borte. Heller ikke det kunde man finde en fornuftig Forklaring paa. Fugleflokkene kom og for­ svandt igen som et ornitologisk Mysterium. Det var under første Verdenskrig, og nogle mente, at Grunden maaske var den, at Hofbager Rubow paa den anden Side af Gaden ikke længer lagde Brødkrummer ud. Rationering var indført, og der blev aldrig gammelt Brød tilovers. Andre paastod, at Auto­ mobilerne havde fortrængt Hestedroskeme og dermed fremkaldt en beklage­ lig Mangel paa Hestepærer. I hvert Fald mistede Strøget, da Spurvene svig­ tede det, sin egen Melodi . . . der var noget saa opløftende i dette Brus af Fuglestemmer. Der var en Hilsen i det fra den evige Natur til den forgænge­ lige Asfalt. Det var en Gaade, som aldrig blev løst. Vimmelskaftet har aldrig i min Tid været særlig spændende, men i Chri­ stian V I I I ’s København talte man meget (og forarget) om en Modehandler- inde i Nr. 38, en vis Louise Rasmussen, som hentede sine Varer fra Emmy Lecharpentier i Paris - og det var i og for sig ikke nogen Sensation - men som for at paakalde de Forbipasserendes Opmærksomhed i sit Vindue havde ladet opstille en legemsstor, elegant paaklædt Dukke, som kunde dreje rundt. Det var næsten uanstændigt, og der var da ogsaa Trængsel udenfor Butikken. Louise Rasmussen havde ikke det bedste Ry for Dyd, men hendes gode Smag var uomtvistelig. Altsaa overvandt man sine moralske Betænkeligheder og 25