DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

ryddede. Man skal kikke længe, før man bliver klar over, at der endnu langs Østergade staar mange gamle Huse. De fleste er idag som Damer uden Un­ derkrop . . . Fagaderne svæver paa uforklarlig Vis i Luften over en gennem­ sigtig Stueetage, helt af Spejlglas og Tomhed. Forretningsmæssigt er denne Udvikling sikkert uundgaaelig. Grundene paa Østergade er dyre og Huslejerne taarnhøje. Der er fra de Menneskers Synspunkt ikke noget at sige til, at de gerne vil paatvinge sig de Forbipasse- rendes Opmærksomhed, og det sker i vore Dage kun gennem iøjnefaldende Vinduesudstillinger. Men Strøget’s Hygge er forduftet, den søde københavn­ ske Hjemlighed. Nu kunde flere af Butikkerne saamænd godt ligge paa Femte Avenue i New York. De er internationale i Smagen, ofte forbløffende fantasi­ fulde. De gør En urolig: Hvad skal dette blive til? Surrealisme selv hos Ma­ nufakturhandleren ! Man føler sig utryg og haster videre. Paa Hjørnet af Amagertorv ligger idag et ualmindelig grimt Hus i go’ernes Stil. Engang herskede hér baade Fornemhed og Velvære: Hér knejsede med fire Stokværk Københavns fornemste Herberge: Store Lækkerbisken, en af Hovedstadens kønneste Gaarde. Regeringen plejede under dens gavlkronede Tage at indkvartere fremmede Gesandtskaber. I 1656 var Dorrete Timmer- mands Værtinde for en moskovitisk Ambassade, som under Opholdet drak 26 Tønder dansk 01 og 768 Potter diverse Vine. Store Lækkerbisken gik til Grunde ved Branden 1795 . . . den sidste af de store Ildsvaader, der tog Præ­ get af København som en gammel By. I Sammenligning med andre europæi­ ske Hovedstæder har vi sørgelig faa Fortidslevninger at vise frem. Forbi Ranch’s Ur, hvor der vistnok slet ikke mere holdes Stævnemøder, og hen langs Højbroplads med Porcellænsfabrikernes Udstillinger, vor nationale Stolthed, Maalet for alle Udlændinge paa Besøg i Byen og en af de faa Mu­ ligheder for at faa fremmed Valuta. Det har altid været mig en Gaade, hvor­ for Den kgl. og Bing & Grøndal har lagt sig klods op ad hinanden, men det har de altsaa . . . med alle Chancer for, at en rig Amerikaner, der søger Den kgl. for at købe et Stykke Jais Nielsen, falder ind hos Konkurrenten og vender' hjem med en gauginsk Hjort. Højbroplads var paa Holbergs Tid en forholds­ vis smal Gade. Gennem Sidegaderne saa man ned mod Slottet, og der var 24

Made with