DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Ellers var Østergade ikke morsom om Natten. Faa Skridt til begge Sider . .. og man var enten i Mayonæsekvarteret (som Essmann havde døbt Hum­ mer- og Laksegade) eller virkelig i Lastens Huler, de forfærdelige Smøger og Baggaarde omkring Brøndstræde. Men Beboerne i disse af Prostitution, Al­ fonser, Ruffersker fyldte Huse respekterede paa en mærkelig Maade Strøget, de kom der ikke . . . de vilde ikke forstyrre de pæne Københavneres Trygheds­ fornemmelse. Der var paa Østergade en enkelt Morgenbeværtning: Rydbergs Kælder, hvor det gik temmelig stærkt til. Men den aabnede først ved 5-Tiden, naar ordentlige Mennesker længst laa i deres Ægtesenge. I Karnevalsnæt­ terne drog man fra Odd Fellowpalæet til Rydberg for at faa Kaffe og varme Boller. Saa blandede letlevende Skuespillerinder sig en Timestid med billige Skøger, adelige Godsejere svarede igen paa Alfonsernes sjofle Tilraab og kom til kort, et Glas fløj igennem Rummet: Skrig, Klirren af Skaar, Blod ned ad et hvidt, stivet Skjortebryst! Pjerrette eller Den glade Enke, der havde siddet i Sofa med Viola fra Dybensgade eller Lyse Johanne og fundet det rædsom interessant, blev pludselig bange og bad om at komme hjem. Oppe langs For­ tovet var der Biler nok. Strøgtiden paa Østergade begyndte Kl. 3 om Eftermiddagen, og man mær­ kede, naar det var blevet Foraar, thi saa havde man paa Turen mod Raad- huspladsen Solen i Øjnene . . . den blændede, men det var dejligt. Asfalten duftede af Violer fra Konernes Kurve og fra de Buketter, elegante Damer havde fæstnet til Persianermufferne. Om Formiddagen var der ogsaa mange Mennesker, men de ikke bare gik og nikkede og smilte og drejede Hovederne, nej, de var ude paa Livets Alvor, de besørgede Ærinder. Ak ja, det var de Tider, hvor der paa Strøget var noget at købe. Hos Salomon Davidsen, det fine gamle jødiske Lingerifirma, fik Brude af god Familie (med mange Penge) deres personlige Udstyr. Frk. Davidsen kom selv ind og kastede et Blik paa Resultaterne i Prøveværelset, og naar man i Generationer havde været Kunde, blev der budt Pebermyntebolcher af en Sølvbonbonniére. Dron­ ning Louise (Fr. V IIF s Gemalinde) kom og passede personligt paa, at hen­ des Døtre ikke gik for vidt med Hensyn til at være moderne. Nu bruger man Hofterne lavere! sagde Direktricen engang. Hos Prinsesserne, svarede Hendes 22