DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

ner og Svesketærte - drejede om Hjørnet ind i Østergades trange Kløft. Man kaldte dem Sølvhattene (paa Grund af de høje skinnende graa Hatte, overtrukket med graa Silke) eller Ministrene, og de gav om Aftenen Tonen an i Komediehusets Parket. For H. C. Andersens Talent var de ikke noget forstaaende Publikum. Hans første Kritiker, en purung svensk, meget teater­ gal Aristokrat, Baron von Nolcken, hørte med i Flokken af Stamgæster hos Mini. Man havde givet ham Øgenavnet: Den lille Kagesluger. Endnu i Begyndelsen af vort Aarhundrede holdt litterære Personligheder af at vise sig paa Strøget. Det gav Reklame, gjorde En kendt. Gustav Ess- mann balancerede i spidse Laksko og højrøde Silkesokker paa Flisen, og alle smaa Billeder vendte sig om, naar man mødte denne Levemand (som vistnok paa Bunden af sin Sjæl var uhyre borgerlig). Herman Bang tog en Droske, naar han havde Penge til det, og laa henslængt paa de temmelig snavsede Hynder, mens Vognen luntede gennem Østergade. Hestepærernes Odeur blev borte i den Duft af krasse Parfumer, Patchuli og Moskus, som udgik fra hans mærkelige Person. Martinius Nielsen stod ofte op i Vognen paa Turen fra Dagmarteatret til Casino . .. han havde to Scener at passe, begge var som Regel paa Fallittens Rand, og ved ikke at sætte sig ned, viste han Køben­ havnerne, hvor haardt han arbejdede. Han havde slet ikke T id til at sætte sig. I Begyndelsen af dette Aarhundrede gav Politiken Østergade sit Præg. Bladet havde til Huse paa Hjørnet af Integade, og udenfor hvert Vindue var om Sommeren Blomsterkasser, hvoraf lyserøde Begonier vældede. Det saa nydeligt ud. Paa første Sal havde Henrik Cavling sit Kontor. Ofte stod han i Eftermiddagstimerne bag Ruden, lyttende til Stemmernes Brus, der steg op til ham fra Strøgvrimlen . . . det var Byens Melodi, og den fandt Genklang i hans følsomme Hjerte. Udenfor paa Fortovet stod altid Litterater og skældte ud paa de Fraværende. Valdemar Koppel listede over Gaden for hos den vittige Cigarhandler at hente den sidste gode Københavnerhistorie til Ru- briken Dag til Dag. Andreas Vinding kom hjem fra Væddeløb, blond, blaa- øjet, med Kinder som en Basunengel, men et Skær om sig af Forelskelse og Fest. Der var altid Liv paa Integadehjørnet, og Lysene brændte langt ind i de smaa Timer.

20