DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

og hullet foran banegaarden dukker op. Ogsaa ovre paa den anden side er der „hul , her ligger bazarbygningerne paa det gamle banegaardsterræn, og midt ude mellem sporvogne og stoppesteder er nu frihedsstøtten anbragt. Efter banegaarden, der syner lille og provinsiel, kommer endnu en række af de ejen­ domme, der vel blev beundrede da de blev byggede, men næppe kan henrykke mange mere. I en af dem hade engang det gamle folkemusæum tilhuse, og i en anden det forlængst forsvundne Panoptikon, som den der bare een gang har været der som dreng, aldrig glemmer. Vesterbrogade gaar itu hér, den er ikke gade mere. Men lyst er her, aabent, himmel. Ikke videre kønt at se rager Axelborg op, mens husrækken fra Bernstorffsgadehjørnet og videre - afbrudt af indgangen til Tivoli — bestaar af disse mærkelige, halvlave bygninger, hvoraf Wivex optager en, mens der er butiker og teater i de øvrige. Hér laa engang „Kisten . Overfor ligger „National“ komplexet og lidt længere henne den nye Richbygning. Resten hen til Raadhuspladshjørnet er paa den anden side optaget af Industribygningen, før denne er endnu et hul med smaa pavillongagtige bygninger. Et broget stykke gade, - et stykke gade man forøvrigt ikke ser, i den forstand at man ser paa bebyggelsen, man gaar der bare. Eller, det er bare det der nu er omkring indgangen til T ivo li! Ti indenfor den kendte indgang med den pseudoagtige triumfbue, som man tror er af pap og nok vælter i blæsevær, men som har staaet i mange aar, ligger altsaa den gamle have og forlystelsespark med endnu en stump af den gamle voldgrav og trær der maaske ogsaa stammer fra den tid. Og selv om man næppe mere forbinder noget med det eller overhodet tænker over det, saa liggeir Tivoli paa Vesterbro med indgang fra Vesterbrogade. Dér ligger det, hyggeligt og ikke hyggeligt, fortidsagtigt og ikke længere hvad det var, kæm­ pende for at bevare fortidens hygge og for at følge med tiden. Og endnu er det vel om formiddagen fristedet for barnevogne med børn og barnepiger eller unge mødre, og for ældre damer og herrer. Aar for aar moderniseres den gamle have, og hjemligt nazistisk hærværk ødelagde desværre adskilligt der mindede om fortiden og som faktisk var Tivoli . . . Men . . . det er Vesterbrogade, og det er Raadhuspladsen, det er det sidste stykke af Vesterbrogade, „det lille strøg“ , promenaden. Hér - naar man gik 14