DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Vel er der endnu —og især lidt frem igen, smukke huse fra fortiden, men her er der allerede „strøg“ , og hér dominerer butikeme. Hér er der ogsaa flere mennesker, større trafik; var der over det stykke vi har gaaet endnu som spor og mindelse af vej, saa er dette gade og den moderne gade! Hér ligger da ogsaa „Westendkomplexet“ - som vel engang var sidste skrig, sidste arkitekturskrig —hvor næsten ynkelig denne stil virker nu, denne stil der var stuk og humbug, pral og løgn. Det store ny handelshus, der ligger i nær­ heden, er anderledes bygget saa stilen svarer til formaalet, dette er et hus der er een stor butik, et stormagasin. Renligt virker det mellem adskillige af disse meget „pyntede fassadehuse der ligger rundt om. Dog —atter kommer her et par kønne gamle ejendomme, som den hvor Kleis har tilhuse, den gamle kunsthandel fra aarhundredskiftet . . . Trukket fornemt tilbage ligger Den kgl. Skydebane, en køn bygning fra 1787. ,For tiden ligger i dens indkørsel mellem træerne en stor moderne kæmpehøj, en bunkers; bag den ligger den gamle have (og skydebane vel?), som Vesterbros børn, især dem fra side­ gaderne, endelig fik — jeg ved iøvrigt ikke hvor meget eller lidt af, og som før var lukket og utilgængelig som et sidste udtryk for en aand helt tilbage til Frederik den sjettes patriarkalsk-tyranniske regime. Vesterbros torv —et rodet hul i gaden bare, men der er jo bænke (og dem er der altfor faa af i København!), der er springvand, et par forkrøblede trær, aviskiosk og gadehandel; overfor ligger Det ny teater, og Vesterbrogade faar igen et lille knæk: man ser raadhustaarnet herfra. Hér —fra torvet og op til hvor gaden breder sig ud - biir Vesterbrogade storstadsagtig, befærdet, tra­ fikeret, det er butiksstrøget med restauranter, automatkaféer, filmsteatre og menneskemængde, gaden er bred hér, trafiken er som fortsat og fortsat, nye biler, nye sporvogne, flere cyklister, ud og ind. Sidegaderne lægger man næsten ikke mærke til. Husene næsten heller ikke, og der er heller ikke noget særligt ved dem, de er høje bare. Saa breder gaden sig endnu mere ud og mister egentlig helt sin karakter af gade —den er for bred, den er en slags plads, men kun i længden, hér rager det store Vesterport-komplex op paa den ene side, modsat er husene ældre, sidegaderne her er fulde af hoteller, yderst ved banegaarden sejler hotelskibet frem med flad køl, smal forneden, 12

Made with