DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Men Østerbro er ogsaa det stille og fornemme Kvarter, det minderige, det stemningsduftende. Tænk paa Malmøgade, Upsalagade og andre Gader med svenske Bynavne; de har det saa tyst og fornemt, at man ganske uvilkaarligt dæmper sine Fodtrin, naar man gaar derigennem; ingen Børn leger i Ga­ derne; ikke et Ansigt ses bag de store, brede Vinduer; selv Kælderens Ismejeri virker fornemt og stilfuldt. Eller tænk paa den sidste Rest af det idylliske Rosenvængets Haveby med grusknirkende Sideveje og hyggelige gammel­ dags Villaer med Roser og Klematis slyngende sig op ad Muren, hele Herlig­ heden ganske vist klemt inde mellem Holsteinsgades og Nordre Frihavnsgades Baggaarde, men endnu med Duft og Stemning fra en svunden Tid bevaret. Der er Østre Anlæg, anlagt som Park over det gamle Fæstningsterræn foran salig Ravnekrogen Københavns Østervold, paa een Gang fint og folkeligt! Paa Bænkene i Østersøgade og paa Dosseringen kan man sidde under skyggefulde Kastanier og drømme sig tilbage til dengang, da Søerne laa sivkransede, og unge Foraarspar sværmede paa Kærlighedsstien i Købkes, Søren Kierke- gaards og Christian den Ottendes Dage. Vi kigger indenfor i Østre Anlæg en Sommerdag. Iskagemanden kører rundt i Gangene med sin gule Isvogn. Han har en Liggestol over Skulderen, en Gang imellem slaar han den ud og sætter sig midt i Solskinnet, hvor han falder i Søvn, indtil en tørstig Sjæl kalder ham tilbage til Nuet. Sommerens Stedbørn holder Ferie paa Skrænterne op mod Kunstmuseet, de er i Bade­ dragter, i Skjorteærmer, i Underkjoler, solbrændte, rødskjoldede — en Haandfuld Mennesker strøet ud i det Grønne. Ungerne sopper ved Bredden af den lille Sø, som de leger er Øresunds friske Saltvand —eller gør de mon forresten det? Har de Længsler i Øjnene, Stranddrømme? Aah nej, de lever et rigt Barneliv i Storbyens Sommerparadis. En gammel Kone slikker Ispind paa en Bænk op ad Hirschsprungs hvide Kunsttempel. Øjnene er langt borte i Nydelse, hun holder Haanden under Ispinden for at opfange Dryp, at de ikke skal plette hendes mørke, slidte Kaabe. Paa en anden Bænk sidder en ældre Dame fra Upsalagade og fodrer sin Hund med Schweitzerpastiller. Yndige Barnebonner med violette Nakke- 158