DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Centralen blev oprettet - i en Enkefrues Dagligstue - og atter var Valby rykket „Byen“ et Skridt nærmere. Men endnu var Idyllen ikke forsvundet, den trak sig nølende tilbage, blev tvunget tilbage, Skridt for Skridt indtil den første Verdenskrig udbrød, saa døde den Straadøden, langsomt og modvilligt —men uundgaaeligt. Og nu er den borte. Uigenkaldeligt. I Valby, Hvidovre og Rødovre, hvor der indtil Aarhundredskiftet vel næppe boede mere end nogle faa Tusinde Mennesker alt i alt, lever der nu ca. 100,000 Københavnere lavt regnet. Ikke „Valbyere“ ! Ikke Bønder fra Hvidovre og Rødovre! Men Københavnere —næsten med K . . . Og dog er vi en lille Kærne tilbage endnu, som kalder os „Valbyere“ —de yngste af os er midaldrende Mennesker. Og snart er ogsaa vi borte og med os Mindet om tre smaa Landsbyer, der blev slugt af Storstaden.

156