DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

af de Flokke Bryggeriarbejdere i blaa Bluser, der paa tunge Træsko passerede vort Hus paa Vej hjem efter endt Arbejdsdag. Ikke mindst husker jeg Ko­ nerne og Pigerne, der arbejdede paa Aftapningsanstalten „Alliance“ —om der er en Afdeling af Carlsberg Bryggerierne, der kaldes saadan i Dag, ved jeg ikke, men det var der altsaa dengang —disse Kvinder var iført Sjaler og Hovedtørklæder, der efter gammel Valbykoneskik var anbragt paa et Slags Stativ, saa de ikke formede sig efter Hovedet, men nærmest var en Slags Kyser eller Hætter. Hver af dem bar paa en „Sifon“ , en af disse nu aldrig mere sete Sodavandsflasker, som de havde Ret til at tage med sig hjem .. . Den lille Hestesporvogns Dage i Valby var hurtigt talt. Allerede i 1902 begyndte man at rejse Master og trække elektriske Ledninger, og ikke længe efter kørte den første af de nu nævnte fem elektriske Sporvejslinjer op over Valby Bakke og fik Endestation dér, hvor den gamle Sporvognsremise endnu ligger. Vi fik ogsaa københavnsk Vandværksvand og Gas og noget senere —saa vidt jeg husker omkring 1906—08 —elektrisk Lys. For slet ikke at tale om Telefonen. Den kom faktisk tidligt, vist omtrent samtidig med Hestesporvognen, det var med andre Ord midt i 9o’erne, at Valby Central blev oprettet med et Abonnentantal paa ca. 50. Før den Tid havde der —aldeles bogstaveligt i Miles Omkreds —kun be­ fundet sig et eneste af disse Vidunderapparater i Valby. Den hang —en stor, klodset Trækasse —i et af Gartnerierne paa Valby-Langgade. Dengang var det en meget omstændelig Historie at komme i Forbindelse med en anden Telefon „inde i Byen“ . Jeg mindes tydeligt den første Telefonsamtale, jeg har overværet. Jeg var ikke mere end 3 Aar og vandrede med min Mor ned til omtalte Gartneri, hvor jeg har et tydeligt Indtryk af, at der blev ringet frem og tilbage en tre—fire Gange mellem Mor og Centralen, før denne endelig kunde melde Linjen klar, det tog en forfærdelig Tid. Og da Forbindelsen langt om længe var etableret, maatte Mor raabe og skrige ind i Telefonen for at gøre sig noget Haab om at blive forstaaet af den, der var i „den anden Ende af Traaden“ . 155