DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

er rare, rummelige og lune —; jeg tænker paa den ejendom hvor engang „Kafé Osbome“ hade tilhuse. Endnu i min tidlige ungdom hade denne kafé noget gammeltfornemt over sig, et vist ry; jeg har været der engang og husker dunkelt røde plydsmøbler, marmorborde med stang, vægflader med guldlisteindramning og mathvidt glasloft med gyldne lister ogsaa dér . . . Og hér — en af de første grimme vesterbroske sidegader med deres skygge: Oehlenschlagersgade! Af skjaldenes Adam, naturens muntre søn - er der intet i denne gade, og intet af den store digters friske poesi (men saadan er det jo med de fleste digtergader!). Hér laa dog det hus, hvor Oehlenschlagei fødtes! Der er et skilt, saa godt skjult som det kan være, naar det ikke ganske dækkes til af andre skilte! Hér fødtes han - udenfor byen, paa grænsen mellem land og by! Det stykke Vesterbrogade, vi nu har forladt —stykket fra Kingosgade og her ned til Værnedamsvejen — er trods al trafik endnu stilfærdigt, næsten blidt, lyset er et andet end paa strækningen fra Søndermarken og ned til Platanvej, men det har endnu noget blidt over sig som et høstligt solskin, et høstligt eftermiddagssolskin . . . eller de svale skygger under gamle trær en sommerdag. Jeg ved ikke hvorfor, det forekommer mig saaledes. Der er som et skær af ældre hyggelighed over disse dele af Vesterbrogade, endnu lidt ro, ikke den store trafik, den trafikale støj. Ja, man synes der er som et skær af fortids landlighed endnu, som hade disse huse — især de ældre — bevaret noget af det, de i tiderne har oplevet i deres fysiognomi. . . Og et nu - skønt det næppe er rigtigt, skønt det gælder andre gader, —et nu spørger man sig selv, om der er en gade med saa meget fortid endnu som dette stykke Vester- brogade fra bakkens fod derude og ind til Værnedamskrydset, hvor ligesom et andet Vesterbrogade begynder. Husenes udseende, fassaderne spejler som lag af tiden, det landlige, det provinsielle, det borgerlige, landstedet, vogn­ mandsstalde og smedier, gammel haandværk, handel og anden foretagsom­ hed, smaaborgerlig idyl og byproletariatets frembrud, lejekasernerne, side­ gadernes overbefolkning, en by i vækst . . . Det næste stykke Vesterbrogade, ned mod Vesterbros torv, og for den sags skyld videre til „hullet“ ved banegaarden, er et helt andet Vesterbrogade. I I