DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

jo omfattende - og er iøvrigt helt up to date. Det ligger omtrent ved Ting­ stedet . . . Men for stadig at gaa ud fra mit personlige Centrum, Valby Bakke og hele det gamle Villakvarter, der i Løbet af 7o’erne og 8o’eme var bygget paa Bjerregaardens Jorde, saa kan jeg berette, at der lige ved Siden af vort Hus bølgede en Kornmark, og gennem den snoede den saakaldte „Markvej“ sig forbi den gamle Bondegaard, der nedbrændte en Juninat i 1912, og videre førte den langs Bagsiden af Søndermarksvejs Villahaver ned til „Volden“ , det mærkelige Navn paa Jernbaneudgravningen, som havde ligget ubenyttet for Jernbanetrafik i mange Aar, men netop da jeg var Barn var ved at blive udvidet, for at give Plads for den projekterede nye Jernbanelinje til Roskilde, der skulde udgaa fra den ligeledes projekterede nye Hovedbanegaard. Gaarden, „Skovbogaard“ , var en ældgammel Bondegaard, straatækt, hvid­ kalket, vind og skæv. De fleste Jorde var forlængst solgt fra, blandt andet til den Grund, hvorpaa Jesuskirken blev opført. Men Jens Christensen, der ejede den sammen med to ugifte Søstre, vilde ikke godvilligt vige for den nye Tid. Han var Bonde, havde alle Dage levet som Bonde og vilde dø som Bonde, og stædigt dyrkede han de faa Tønder Land, han havde tilbage. Blot Synd, at han og hans Søstre ikke fik Lov til, som de ønskede, at ende deres Dage der. En Ildebrand jog dem bort, og Skovbogaards Allé blev anlagt; men allerede dengang havde Jesuskirken i adskilligeAar i ensomMajestæt ligget mellem grønne Marker og Vænger bag den. Jeg husker ikke, at den blev bygget, men jeg husker, da den blev indviet. Brygger Carl Jacobsen havde skænket Valby, der allerede paa den Tid ganske smaat var begyndt at vokse ud af sin idylliske Landsbytilværelse, denne monu­ mentale Kirkebygning, og nu skulde Kongen, gamle Christian IX, ud at overvære Indvielsen. Jeg stod meget lille og meget benovet og ventede paa, at Kongens Karet skulde komme kørende, og blev unægtelig —som alle andre Børn — ikke saa lidt skuffet over, at han ikke kom iGuldkaret og havde Krone paa Hovedet og Æble og Scepter i Haanden. Ikke langt fra Kirken laa Møllen. Dér, hvor den laa og rakte sine fire Vin­ ger mod Himlen, ligger nu Mølle Allé, men jeg kan godt huske den, som 146