DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

gade der ikke blot er grim og uhyggelig som de gader der nu følger; den har dog endnu lidt hygge, med endnu en del af de gamle huse, der næppe mere er saa gode at bo i, men som ser kønne ud. De kommende sidegader er kun uhumske kik i halvskumle skakter af stenhuse, de overbefolkede gader, hvor mennesker den dag i dag bor mere trangt og sammenstuvede, end man byder noget dyr. Ser man i en tidstavle efter hvor gammelt Vesterbro egentlig er, eller hvornaar det først nævnes, læser man at forstaden Vesterbro blev anlagt 1614, hvor man opførte en del boder derude — „fortrinsvis for fattigfolk“ . Saa gammelt er dette fattigkvarter, som desværre holder sig saa godt. Vi er forbi Enghavevej — vejen til enghaven, det lyder smukt, en eller anden dronning hade vist denne enghave, som man ser for sig, græsfrodig, sommerlig, nær stranden (fra Bakkehuset saa man jo ud over „det sølvblaa hav“ !!), maaske med disse store fritstaaende trær som ses paa store, ud­ strakte enge. Det er der ikke mere af, men huse, huse, gader, gader . . . Paa Vesterbrogade skifter husene stadigt, enkelte maa være fra fyrrerne, maaske før, andre fra halvtreseme, treserne — saa kommer halvfjerserne, firserne, halvfemserne, aarhundredskiftet, frem til vore dage, eller man kan sige det saadan, at efter adskillige smukke gamle ejendomme med fortids rene stil over sig — biir husene grimmere og grimmere . . . Netop ved siden af disse trøstesløse lejekaserner fra den sidste snes aar af det forrige aarhundrede virker jo saadan en gammel ejendom, ingenlunde noget arkitektonisk mester­ værk, alligevel sober og solid .. . Husene fortæller meget om menneskene! Og endnu hér er der gaarde med et eller to trær fra fortidens haver; under­ ligt staar de og strækker sig for at komme paa højde med hustagene — de som vel engang stod højt over de huse der da laa der . . . Et sted er over døren til en ny ejendom netop et relief som viser hvordan det sted der før laa her saa ud, lavt, med store trær og sikkert en gammel lun have bagved. Værnedamsvejen —; Vesterbrogade faar et lille knæk hér, hvor Frederiks- bergallé kommer til og de begge med Værnedamsvejen munder ud i det aabne gadekryds der altid er saa livligt, altid saa trafikeret. Hér ligger —med bred fassade skraa mod det Vesterbrogade, som fortsætter videre ind til byen, en af disse ejendomme der i stilen er empire og hvis lejligheder man tror 10

Made with