DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Helt tilbage til den Dag, da min Far nedsatte sig som Læge i Valby med Tilliggender saa som Hvidovre, Vigerslev, Rødovre, Brøndbyvester og Brønd­ byøster samt Kongens Enghave, Frederiksholm og Vasby, kan jeg selvfølgelig ikke huske. Det skete i 1884, fire Aar før jeg saa Dagens Lys, og hans første Lægebolig var i „Søndermarkshuset“ , der hvor Valby begynder og Vesterbro og Frederiksberg i en Vinkel støder sammen med Valby. Dengang og en ca. 6—7 Aar frem i Tiden var han den eneste Læge derude. Siden kom der een til —men det varede mange Aar, før den tredje nedsatte sig i Valby. Fra Søndermarkshuset, der ligger vinkelret paa Valby Langgade, kan man den Dag i Dag se op over Valby Bakke, der nu er en bred, moderne Færdsels- aare, thi for 20 Aar siden —eller deromkring —blev Toppen nivelleret og Vejen udvidet, de kappede Skovbrynet af Søndermarken og skar bort af Villahaverne, og dermed forsvandt den gamle, støvede Landevej, der var min Barndoms Valby Langgade, hvor jeg er født og har levet alle mine Barneaar. Fra mit fjerde i den gamle røde Villa midt paa Valby Bakke. Men nu er min Mor død og mit Hjem solgt —naa ja og dermed —ja, dermed er Valby paa en Maade ikke mere Valby —ikke for mig i hvert Fald. Men hvis jeg skal fortælle lidt om Valby og alt, hvad Valbys var og er, saa maa jeg begynde med det, der set under min Synsvinkel er Valbys Cen­ trum, nemlig Valby Langgade lige overfor Søndermarken, skraas overfor den nu for snart mange Aar siden nedlagte Korups Have og et Stenkast fra Jesus- kirken. Paa min Daabsattest staar der, at jeg er født i Hvidovre Sogn. Lige indtil 1902 var Valby og Rødovre kun en Del af Hvidovre Sogn, og den hvide Landsbykirke i Hvidovre var Sognets Kirke, i hvert Fald indtil Jesuskirken i Begyndelsen af go’erne blev bygget. Mange gamle Valbyslægter blev allige­ vel ved i en Aarrække at holde sig til deres gamle Kirke i Hvidovre, hvortil en Kirkesti førte over Markerne, den udgik fra Valby Langgade omtrent der, hvor nu den „gamle“ Sporvognsremise ligger. Og paa denne Landsbykirke- gaard, der nu ligger midt i en bymæssig Bebyggelse med høje Huse og Fa­ briksanlæg, har mange gamle Valbyere, som jeg husker dunkelt fra min tidligste Barndom, fundet deres sidste Hvilested. Staar man i Dag paa Hvid­ 143