DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Sangerinden Amanda Nilsson kaldet „Edith“ i Bogen „Forskrevet“ . Hun optraadte i en Sangerindepavillon, der senere blev det landskendte „Lorry“ . Helge Rode har i sin Bog: „Pladsen med de grønne Træer“ beskrevet Runddelens, Allégades og Frederiksbergs Haves Liv. Sophus Claussen boede her, Otto Rung, Christian Rimestad og Henry Nathansen. Ingeborg Maria Sick boer i Pilealléen og holder efter fransk Mønster Salon for Forfattere, Musikere og andre Skønaander. Hun har fra sine Vin­ duer Udsigt til de smaa Haver i Pilealléen, der, skønt vel ikke slet saa idylli­ ske som i fordums Tid, dog endnu har bibeholdt en Tone af gammeldags Nøjsomhed i Glæde og hjertelig Komsammen. Men Frederiksberg har en anden Historie, en ny tragisk Historie. Den 27. Marts 1945, den Dag Shellhuset, Tyskernes Højborg i København, blev bombet, faldt en allieret Flyvemaskine ned herude og udslettede Magle- kildevej og den Franske Skole i Frederiksbergallé med 88 af dens smaa og store Børn og de Nonner, der underviste dem. Den Gru og Forfærdelse, den Storm af Sorg og Ulykke, der væltede ind over os den Dag, vil ingen Frederiksberger, der medlevede den, nogensinde kunne glemme. Et Kors af Gran blev rejst paa Tomten og staar der endnu. Fædre, Mødre og Slægt pynter med Blomster. Den store bare Plet Jord ligger aaben hen, som et Saar, der ikke kan gro til. Man kan ikke blive enig om at gøre den Plet, der er blevet os saa hellig, til et synligt Mindested for en Katastrofe, som jo nok ramte nogle stærkere end andre, men som dog vel af alle maa føles som en Nationalulykke. Pladsen menes at være for dyr til kun at skulle tjene et aandeligt Formaal. Den, som lever, vil faa at se, hvilken Livsanskuelse, der bliver den sejrende. Og deraf kan man saa maaske ogsaa slutte, om Frederiksberg endnu et Stykke Tid vil værne om sine manes og forblive sig selv. Eller om den vil overgive sig, lade sig indlemme, og blive som en af de andre Forstæder.

141

Made with