DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

gør det saa vanskeligt for os at forlade Jorden, selv om den gløder under os, for eventuelt at indtage en svalere Plads i Himlen. Vi klynger os til det nære. Hvis nogen, da jeg var Barn og Ung, havde sagt mig, at jeg skulde komme til at bo mere end en Menneskealder paa Frederiksberg og rimeligvis ende mine Dage der, vilde jeg have følt det som en Dom til Deportation. Og Er­ faringen, der maaske kan sløve vore Følelser, men ikke belære dem, har i mit Liv spillet i den Grad Fallit, at jeg, da jeg forleden hørte et Menneske er­ klære, at det ikke kunde tænke sig at bo andre Steder end paa Østerbro, i mit Indre udbrød: Ulykkelige! Det er med Vilje, jeg her skriver en Slags Guldalderdansk, for i min sværmeriske Barndom og Ungdom forbandt jeg Guldalderen med Frederiks­ berg. Først naturligvis paa Grund af Oehlenschlager, der var født paa Frede­ riksberg Slot, og paa Grund af hans Søster Sophie, hvis Skønhed blev saa berømmet, og hvis Billede viste en grim Pige med lade Øjne og en Mund saa ubehersket grotesk, at enhver Hollywood-vamp maa misunde hende. Jeg var gal paa den lille vævre, kloge, ordspiddende Kamma Rahbek, fordi hun tog P. A. Heibergs unge Søn Johan Ludvig i Huset og lod Fru Gyllem- bourg, som jeg elskede, sidde ene tilbage med sin nye Mand og sin nye Lykke men uden Søn. Og jeg godtede mig over, at Johan Ludvig to Aar efter stak af og hjem til Moderen. Jeg fulgte Rahbek paa Vej fra det indesneede Bakkehus helt ind til Klub­ ben med de varme og stærke Drikke, og Drømmen om yndige Olsen jeg elskede den Tid og Frederiksberg, men saa platonisk, at Tanken om, at jeg selv engang skulde faa mit Hjem her, vilde have faaet mig til at flygte til den yderste Afkrog af Verden. Og nu er jeg her, og er saa megen Lokalpatriot som nogen anden Frede­ riksberger. Da jeg fornylig var i Paris og tog ud til den zoologiske Have i Vincennesskoven, var jeg lige ved at blive rigtig krænket i min Stolthed over at se den storartede Dyrepark, der er lavet lige udenfor Porte Dorée. Vores egen var lille, provinsiel og fattig ved Siden af. Jeg tog mig det nær. Vi er et mægtig oplyst Folk, vi Frederiksbergere, vi bør have den bedste zoologiske Have i Europa! 136