DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

„Træer har jeg endda set nok af i mit Liv —det var mere Husene —og alt det, jeg var kommet for at se. Men det tænkte de vel ikke paa!“ Det har de uden Tvivl ikke tænkt paa, nej. De har benyttet den festlige Anledning til en Skovtur i Søndermarken. „Men der var forresten møjet pænt,“ sagde Konen — „saa paa det Lag kan jeg ikke klage.“ Det er netop det, der er, der er ganske overordentlig møjet pænt i Sønder­ marken. Og saa er der saa faa Mennesker paa Hverdage, at man skulde tro, de kun kom i Søndermarken paa de sjældne Dage, de bragte Gæster fra Landet derud. Naar man kommer fra Frederiksberg Have, med dens vældige Plæneflora, som blænder og bedaarer Øjet, som af og til forarger en lidt, og faar en til at synes, at det er for meget af det gode, som faar en til at knibe Øjnene sammen og sige „overlæsset“ for straks efter at faa dem til at aabne sig og suge hele Paletten til sig i Nyden —naar man kommer fra hele denne male­ riske Daarskab og gaar op ad Bakken, forbi Slottet og ud paa Roskilde Lande­ vej, ligger Søndermarkens dybe, svale Skovparti foran en. Den, der nu tror, at der er overfyldt paa dette dejlige Sted, saa nær ved Byen, tager fejl. Der er ikke overfyldt, der er ikke engang fuldt —der er saa at sige ingen. Det er rart, men det er ogsaa underligt. For Søndermarken er ikke bare dyb og sval. Søndermarken er ogsaa mild og varm, der vokser Tusindfryd i Græsset. De trædes aldrig letfodet ned, men altid kun af politiske Folkefester og Sangforeninger. Da jeg var Barn, maatte vi ikke komme der. Mor havde en vag og skrække­ lig Anelse om, at der hang Selvmordere i Træerne. Jeg havde selv heller ikke Lyst. Jeg troede den hed Syndermarken og satte det i Forbindelse med de hængende Mænd! - Min Ungdoms Æventyrlyst overvandt dog disse Be­ tænkeligheder, og naar vi senere — en Bande 18—20-aarige —Arm i Arm slentrede gennem Søndermarkens raslende, krøllede og visne Løv, forjog vi Spøgelser og Syndere med at citere Digte og være ellevildt forelskede i os selv. Lokalpatriotisme er en underlig men dybtgaaende Følelse. Det er den, der 135