DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Knud Mühlhausen

Frederiksberg Runddel

det af blot og bar Oppositionslyst, jeg bifaldt Idéen, det var simpelthen, fordi Haven dengang var mørk, overgroet og skimlet. Jeg kunde ikke fordrage dens Lugt af Mug! Jeg tænkte med Befrielse paa at faa den gennemskaaret og gjort lys og luftig! Jeg skriver det saa frejdigt —for nu er den lys og luftig! De altfor mange og altfor gamle, frønnede Træer er blevet fældet, Frederiksberg Have er nu en Have, vi kan være stolte af. Helge Rode og vor Omgang var meget saarede ved Tanken om, at der skulde skæres en Vej gennem Haven, de syntes, det var en Profanation og lovpriste den tidlig og silde. Jeg tav, men skrev et Digt om den og kaldte det. j Den vaade Have. Sorte og sukkende Træer, og en Himmel, der blyfarvet graaner, segnende Blade, der krymper sig vissent som bleggule Spaaner, Skygger, der sniger sig frem, som de kysser et Lig, naar det blaaner.