DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

Popularitet. Kunstnerisk inspirerende har den heller ikke været gennem Ti­ derne, store Kunstværker til Amagers Pris eller med amagersk Motiv kendes ikke. Hvem husker et Maleri af Betydning fra Amager? Og hvornaar er den blevet besunget i Litteraturen? Ja der er jo H. C. Andersens „Fodrejse til Amager , men den handler mest om ham selv. Og saa er der Johanne Luise Heibergs forfærdelige Vaudeville. Hvad „Elverhøj“ er for det hele Land, er „En Søndag paa Amager for Amager. Og den betegner dog den yderste Udvanding af Vaudevillegenren, den er sentimental og banal helt igennem, maaske er det netop derfor, dens Popularitet har holdt sig saa længe. Ak, den givtige og venlige 0 havde fortjent en bedre Behandling i Kunsten end alt det med Jokum og Lisbeth og „ I Kongelunden skal Brylluppet staa“ . Apropos Kongelunden naar man hævder, at Amager er træfattig, siger Amagermanden: naaja, men vi har da Kongelunden. Og det er rigtigt. Men Kongelunden er Menneskers Værk, ikke Naturens, den er en kunstig Skov, plantet 1818 paa „Det kongelige danske Landhusholdningsselskab“ s Foran­ ledning, i 1845 overtaget af Staten,' imponerende er den jo heller ikke, hverken i Udstrækning eller paa anden Maade, man gaar igennem den paa tyve Mi­ nutter, der gaar en Vej paa langs og en Vej paa tværs, snorlige, og hvor de mødes midt inde, ligger der en Kro. Det er ikke helt faa Bryllupper, der i Aarenes Løb er blevet fejret dér, for at Gæsterne hen paa Aftenen med Sand­ hed kunde synge i Kor, at „ I Kongelunden “ og saa videre. Saadan er Menneskene. Først naar man kommer ned til Stranden, bliver der smukt. Som Bade­ strand er den ingenting værd og har derfor faaet Lov at henligge nogenlunde i Naturtilstand. Der ligger fire Byer paa Amager: Kastrup, Taamby, Store Magleby og Dragør, eller maaske kan man tage Maglebylille med og sige at der er fem. Hvilken af dem er nu Amagers Hovedstad? Taarnby og Maglebylille kan lades ude af Betragtning, des alvorligere er Konkurrencen mellem de tre andre. Kastrup hævder at være det, fordi den er den største, Store Magleby fordi den er den ældste, og Dragør —ja hvorfor egentlig? Indtil for 40 Aar 124

Made with