DanmarkLandetMellemHavOgBælt_1

er en rest fra den have som engang var her. Man er i provinsen. Gaden derude er glemt, det er duernes kurren der høres, hønsenes kaglen, lugten er landlig. Saa er der en gammel villa lidt ind i gaden, stor i det, fornem, med rester af den gamle, engang store og skyggefulde have bagved; et land­ sted, liggende udenfor byen, i landlige omgivelser med marker, i nærheden af kongens slot, ikke langt fra bøndergaardene i Valby . . . Ja , da var det landet herude, langt fra byen; hérfra og fra det nære Frederiksberg tog man om efteraaret — naar sommeren var forbi — atter ind til byen — „ind til byen“ , som vi nu gør det rundt omkring fra Sjælland, da laa man paa landet hérude! Lidt herfra - bag karéerne dér - ligger jo ogsaa endnu Bakkehuset, hvor Rahbek og Kamma bode - mindre idyllisk end det kan forekomme en nu, i virkeligheden daarlige boligforhold, et gammelt hus, det trak ind allevegne, regnede ned, og Kammas helbred blev faktisk ødelagt herude. Men det var altsaa ogsaa udenfor byen —Rahbek kom ind nu og da, for det maatte han, men Kamma kom kun sjældent den lange vej ind til byen, og af og til klagede de begge over saa sjældent der fandt nogen ud til dem. Alleen derop til nede ved Bing og Grøndahls porcelænsfabrik, det gamle bryggeri, bærer jo nu Rahbeks navn. Den var engang et opkørt ælte, der især ved efteraar og vinter var øde og nærmest ufremkommelig, — som laa den udenfor lov og ret; — den laa ialfald udenfor byen: en tanke der ikke umiddelbart falder nogen ind nu! Overfor ligger en gade med endnu enkelte smaa lave huse fra fortidens Vesterbro men ellers høje, grimme og skidengule lejekaserner — Henrik Ibsensvej. Saa er Platanvej endnu lidt lysere, skønt de gamle haver er forskaarne og trafiken gør sig gældende: en gennemgangsvej! Det er paa sidevejene dér og længere over mellem Frederiksbergalle og Gammelkonge­ vej, at man endnu kan finde de yndige frederiksbergske sideveje. Vesterbro­ gade har kun sine sidegader! Hér er Vester Fælledvej, der engang førte til det store, aabne ubebyggede land og stranden. I tiden omkring den første ver­ denskrig var der stykker af fælleden endnu, over for Carlsberg, græsgrønne byggetomter, en overgang gule af fandens mælkebøtter — og rigtige græs­ marker hvor der gik køer. Man saa dem som dreng fra sporvognen, der kørte 7